Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Naar Jernteppet falder
61
«Saa er De vist et af de Mennesker, som andre
betjener sig af. Eller maaske rig og bar en Kaprice?»
«Men De bar dog selv engang været Barn,» — anslog
hun.
«Det har jeg vel. Men det er meget, meget længe
siden,» — sa han hovedrystende og gik videre.
Frøken Morland fandt frem en Kjæphest med Hoved
og Bidsel, der straks optog Gunnar.
Nu skulde han ri’e til Kongens Gaard og frie...
Brunkappen stansede et Øieblik igjen og saa til...
Snart stod han fordybet helt stille —
Og Gutten løftede Knæerne høit op, saa det blev rigtig
vilde Forben, og galloperede og travede.
Den fremmede vendte sig pludselig til Frøkenen —
«Underlig ... Det stiger op for mig... saadan har jeg
ogsaa engang travet om paa en Kjæphest... Den havde
en flyvende Manke og nogetslags dunkelblaa Stene til
Øine ... Aah, nu husker jeg den saa godt___med
messingbeslaget Bidsel, som Tjeneren pudsede» ...
«Saa fin!» — udbrød Frøken Morland. «Og jeg mener
nu, at end ikke Salomo i al sin Herlighed kan klæde en
slig Træklods saa rigt, som saadan et Barns
Indbildningskraft!»
«Ja, se Dig kun om, Du lille,» sa Brunkappen, som
han fulgte Barnets Leg, — «hvorledes Bagbenene
spænder i Bakken» ...
— «Den som kunde gaa ind i det Skjær, hvori
Barne-øiet ser, det vilde være som i en Festsal,» — fortsatte hun
sin Tanke.
... «Eller et anskueligt Billede af, hvorledes
Tilværelsen fører os op med Bedrag fra vi er smaa af,» —
murrede han ... «Senere fik jeg en Ponny, ja. Fra den faldt
jeg ned og kom fra det med et Knæk i Hoften. Saa var
det forbi med Sporten. Og jeg holdt til paa Verandaer
og i Bibliotheket, — lavede mig min egen Verden, —
gjorde som han der, — lod mig nøie med at se Hodet
og Manken og de to forreste Ben af Hesten og red med
Indbildningskraften paa fire.»
«Ja, der er meget ondt i Verden, mest det, som
Menneskene gjør hinanden,» sa hun sagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
