- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
142

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

Ulf vungerne

det med Far, jeg,» bemærkede bun stilfærdig. «Du
kommer ingen Vei uden barn. Og Du véd, bvor snil han er,
naar han bare faar det paa ain Vis ...

Du vilde ikke ta imod nogen Hjælp af ham, da Du
skulde reise til Udlandet heller,» yttrede hun harmfuldt,
medens Øinene søgte ned i Billardklædet. «Det var
hverken pent eller taknemmelig af Dig, Niels. Men det er
din Faster, — som —»

«Jeg tænkte, det var hæderligst at klare sig selv. Jeg
vilde heller ikke staat saa frit, som jeg nu gjør, om jeg
havde havt en saadan evig Taknemmelighed paa
Ryggen!»

«Ja, nu er Du da fri og selvstændig nok,» udbrast hun.
«Jeg vidste saamæn ikke, om jeg skulde vove at sige Du
til Dig, saa overlægen Du er ble’t.»

Han støttede sig til Køen og ligesom grundede...

«Hør Margrethe! — naar jeg længtede formeget hjem,
kom der altid frem for mig en halvvoksen Pige... Jeg
saa hende saa tydelig, naar hun gik forbi vort
Have-gjerde hjemme og lod Linialen smelde over Sprinklerne,
— saadan eftersom hun var i Humør til. Jeg har aldrig
glemt den Klirren ...

Ellers,» — brød han af, — «er det ikke for din Fars
Skyld, jeg kom hid iaften —»

Margrethe havde paa Tungen et overlegent: — For
hvem da? Men holdt pludselig inde og blev rød.

«Nei Du,» kom det, som han lagde Køen fra sig, —
«det er ikke din Far, det er Dig, Frøken Margrethe
Ulvung, jeg iaften er her for at tale med.»

Hun saa befippet paa ham.

«Under mit Ophold i Udlandet modtog jeg tre
anonyme Breve med lige Pengebeløb i tre Aar efter
hinanden. De var paaført vildledende Poststempler og
skrevet med Maskinskrift. De summer har jeg ikke rørt. Og
jeg spør Dig nu, Margrethe, er det fra Dig, disse Penge
er kommet? — Sig Sandheden og jeg skal takke og prise
din gode Vilie. Me—n, me—n,» — hans mørke Øine
brændte mod hende. — «Nei, — jeg vil ikke være
solgt!»

«Jeg? — Mig, —» udbrød Margrethe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free