Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Ulf vungerne
— Deroppe omkring det altid sparsomme Springvand
gik Toldkassereren og Kapteinen og hang og kjedede sig
i Eftermiddagen, forventende Whisten.
Og med et Forstaaelsens Nik til Niels forsvandt
Margrethe op ad Trappen til Verandaen, hvor endel af
Damerne sad og nød deres Eftermiddagsthe.
Fru Kapteinen paa Vold havde jo haabet paa lidt
Sjæletrøst idag. Men Tante Narna undgik det heldig ved
ogsaa at placere sig derude. Og Kapteinsfruen maatte nu
i Stilhed drage sine tunge, dybtfra hentede Suk.
... «Det var saa trykkende, at Fluerne besvimede og faldt
ned paa Taget!» — gav Martine af sig inde i Spisestuen
til Moderen, som kom derud for at gi Jomfru Tank Ordre,
— «bare, pure Mavefeber, den hun helst skulde gaa til
Doktor og Apotheker med og ikke sidde der og plage sine
Medmennesker» ...
— Ude paa Verandaen sad Damerne endnu som med et
svindende Solskjær i Ansigterne fra Begeistringen og
Hen-givenhedsyttringerne til Tante Narna, da der pludselig
henne ved Porten opstod en livlig Bevægelse, — ny
Gjæster!
Ulf, netop hjemkommen fra Værket, raabte og hilsede,
og fra Ridehesten svang sig tre af hans Venner.
Der veksledes et og andet Blik oppe paa Verandaen,
da den sidste af dem, — han i den elegante Sportsdragt
og med den bløde Reisehue nedover Øinene, — viste sig
at være Karsten Verø, Sønnen af den rige Godseier i
Strømvig.
«Altså nu hjemkommet efter sit lange Ophold i
Skotland for at studere Landbrug!» — forlød det.
De skyndte sig alle hen for at hilse paa Konsulens og
begge Døttrene.
Postmesterens Frue heldede sig ud over Balkonen:
«Nei, hvor Margrethe tar sig ud idag og er straalende;
det er ikke noget med nedslagne Øine og sligt der! De
faar Solen paa Lindestad lige i Øinene...
Gad vide, jeg, hvem det blir af de tre!» — spøgte
hun. «De ser ud, som de kunde ha Frierbrevet i Lommen
hver af dem.»
«Underligt ellers,» hviskede Fru Toldkasserer; «men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
