- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
202

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

202

Ulf vungerne

Nede ved Bryggerne færdedes Baade og Smaafartøier
med Potetes og Æbler inde fra Landsbygden, og Fiskere
i blanke Olieklæder falbød sin Fangst.

Toldbodflaget slog og smeldte og knittrede.

Havnen laa alt balv fyldt med en Flaade, afriggede
Træskibe, der havde søgt Vinterly.

En og anden Lodsskøite smat sig med vaade Seil ind
mellem Skjærene derude ...

— Konsulen havde tat sin Oversigt over Byen og
var nu inde og fik sig et Glas Portvin hos Grosserer
Breien.

Breien var en gløg Kar til at ha Tæft af Tingen, og
der var Sager, han maatte sondere, — ikke rigtig saa
Bund i.

... «Der mumles om, ymtes endel om Myrtapningerne
deroppe,» henslængte Konsulen, som han satte Glasset
fra sig.

«Hvad Satan bestiller de! — De har jo Vand nok til
Spikerbruget, og det staar der snart færdigt. Og hvor
tar de Pengene fra? — Sig mig det, Breien.»

«H—m—h—m» — Breien spandt paa sine graa
Whiskers. «Pokker tro dem! — Ligge der paa andre Aaret
og stræve og grave uden at ha’ Kort i Baghaanden?» han
rystede vantro paa Hodet.

«Ja, med Banken er de da færdige. Den skal ikke
yderligere udtappes,» — udstødte Konsulen.

«Man kan jo ikke vide... Man kan jo ikke vide» ...
Breien spandt paa Sideskjægget som en Rebslager...
«Der kan være nogen, som tror paa dem, vil sikkre sig
Grund og Vandkraft deroppe for andre Foretagender, —
billig Kraft, nær Byen.»

«Jaha, Majoren har mange Venner, som han kan lede
ud i Myren,» — henkastede Konsulen.

Breien stod og myste, som han saa langt ind gjennem
en Sprække... «Man kunde næsten gjette paa et
hemmeligt Aktieselskab,» — kom det endelig. Gamle Bjelke,
Faderen, omgikkes jo ogsaa med store Idéer om Guld og
Fremtid i Vasdragene deroppe; men det blev, som vi
alle har i frisk Hukommelse, med Respekt at sige bare
til Skidt i den gamle Gørjen.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free