Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulfvungerne
223
Jeg synes ikke om ham, — liker ham ikke jeg, Anne!
Hvad vil han her? Og Bolette Du?» ...
«Ja, jeg toer mine Hænder, Fru Wendelbo,» sa Anne
hovedrystende. «Og gid alle kunde gjøre det.
Her kommer Frøken Bolette og sætter sig fore uden et
Herrens Ord, taus som en Stenstøtte, og naar én saa
engang imellem hører et lidet forsigtigt klemt Støn, saa er
det som det kommer fra inderste Hjerteroden.
Et ældre Menneske tænker saa lidt paa, hvad
Ungdommen gaar med. Og saa er det alligevel deres hele Livsens
Lykke, de kaster Tærninger om... Hun forefalder mig
lig en Blomst, som Jernnætterne har gaat over.
Jeg spør mig rigtig jeg, Frue, hvad dette skal bli til?»
«Ja, det spør jeg om, jeg ogsaa, Anne,» — sukkede
Martine...
«Og Far, Du, han er saa urolig ivinter! Det er som
han aldrig er helt tilstede ved det, man snakker om. Og
reiser og farer, gjør han»___
«Ja, Du tænker nok det, Du tænker, Anne ...
Og det gjør jeg ogsaa,» — lød det tungt, idet hun tog
Pelskaaben paa Armen og gik ind.
— — Konsulen stod med netop modtaget Brev fra
Margrethe i Haanden og læste op af det for sin Hustru:
«Skiture og Skøiteture!» — udbrast han. «Beke en
nyttig Fremtidens Tanke i sit Liv... Dufter af egensindig
Vilie...
Forresten, Du Narna, — min egen Feil! Den Hest, som
engang har faat Lov til at spænde i Skaglerne, er skjæmt
ud for bestandig.
Man blir henvist til at nytte Trindsen, — som er
Magten, Du,» —- lød det med Vægt, betydende.
Han vendte sig pludselig som greben af en Tanke:
«Vi lar hende bli derhenne hos Fogdens ivinter...
Her, — her bare forstyrrer hun.
Nei vil man se, — vil man se,» — lød det formildet
henne fra Vinduet —
«Vor Ven Wolmar i flunkende ny fin
bjørneskinds-dækket Bredslæde og skinnende Lygter» ...
Konsulen skyndte sig ud paa Trappen.
«Hm, — hm,» — mumlede Wendelbo. «Jeg indsér
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
