Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulfvungerne
225
Det var biet lidt stille mellem dem, da de var kommet
paa Hjemveien fra Grong...
Hver tænkte sit.
«Jeg véd ikke jeg. Jeg véd ikke jeg,» — udbrød Fru
Toldkasserer omsider. «Denne uhyre Skog, kanske med
Bamsen længst inde i Halvmørket, — jeg havde tænkt
mig den nu, siden Eros var sluppet ind, som om en
hel stængende Væg fra slaat ud, og alt var biet lyst.
Me—n» —
«Det var vist en heldig Idé af Tante Narna, at hun
havde ladet Bolette faa Grethe med sig hjemmefra,» —
yttrede Fru Apotheker, — «saa hun ikke følte sig saa
fremmed.»
«Hun var saa underlig distræt, — synes I ikke, da hun
modtog os: paa Trappen,» — henkastede Fru
Toldkasserer ... «Grethe sa mig, da hun hjalp mig Reisetøiet
paa, at hun sidder oppe paa Salen og klimprer og
spiller paa det gamle Klaver, saa lang som Dagen er. Det
er ikke saa galt at ha fundet noget at interessere sig
for,» — kom det forsigtig tilknappet.
«At interessere sig for,» — gjentog Rektorinden, — «i
Honningmaaneden?» Hun trak eget paa Læben... «Er
det ikke noget, som heder at spille sig hort?»
«Ja jeg har nu intet Talent til at granske Hjerter og
Nyrer!» sa Fru Apotheker med et Sideblik til
Rektorinden. «Bolette maa vist ha sin Tid til at vænne sig ind
i det. Det hele kom ligesom saa hurtig paa, —
Brylluppet og alt gik for sig i saadan Stilhed, ikke engang
Margrethe hjemme.»
«Det gjorde næsten ondt,» — sa Fru Toldkasserer
vemodig, — «at se det fine lille Menneske mellem alle de
svære nyindkjøbte uflytbare Møbler, som stod der, saa
man kunde trække sig ihjel paa den Stol, man vilde op
i, — anlagt for evige Tider!
Og underlig nok, det ny elegante Piano stod der;
men Bolette brugte heller det gamle Klaver ovenpaa, sa
hun»...
Der kom Grosserer Breien ud fra Sjøgaden og vinkede
til dem ...
15 — Jonas Lie. XXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
