Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159 Lodsen og lians Hustru
62
holde eig i Køiebrættet, var al hendes Sjæls Energi reist
og optaget af denne ene forfærdelige Frygt.
Al hendes Trods var borte; hun følte kun Mod paa ét,
og det var at gjøre, hvad det skulde være, for at bevare
sig hans Kjærlighed.
Der gik en Rad af Tanker gjennem hendes Sind, der
endte med et Udtryk af bleg Sønderknusthed.
Nu lagde hun ydmygt al Skylden paa sig og
bebreidede sig fortvivlet i sin inderste Sjæl sin Forbrydelse
mod ham; — det var jo hende selv, som havde gjort
ham slig, at han ikke længer magtede at have fuld
Tillid til hende. Og nu var det kun Straffen, som kom. —
Hun havde jo set, hvorledes han havde stridt dermed —
alt, hvad han kunde.
Som hun stod saaledes, følte hun sig villig til ethvert
Offer, villig til — uden at sukke — ydmygt at bære hans
Byrde gjennem hele Livet; thi det var nu i bitter Anger
gaat klart op for hende, at han var bleven syg, sjælesyg
ved hendes Letsind.
Hendes Instinkt indskjød hende straks det store
Hel-bredelsesmiddel. Han skulde se, at hun paa sin Side
viste ham en urokkelig Tillid, en, der ikke var mindre
end Barnets, som sov der.
Det var med et svagt Smil om Læben, at hun roligt
gav sig til at klæde sig af og lægge sig i Køien ved Siden
af den lille Gjert.
Oppe paa Dækket havde Salve savnet Natkikkerten,
der laa nede i Kahytten. Udkigsmanden troede nemlig
engang at have opdaget Glimt af et Fyr, i hvilket Fald
de mod Salves Beregning maatte være under Jylland.
Hans Stolthed forbød ham imidlertid at sende nogen
anden for at hente den, og selv formaaede han ikke at
bekvemme sig til at gaa ned til Elisabeth.
Medens Folkene mellem sig var blevne mere og mere
betænkelige over den Dumdristighed, hvormed han
pressede det gamle Fartøi gjennem Bælmørket og Sjøraaket,
saa at det hele Tiden saa at sige gik med Havet over
Dækket, gik Salve frem og tilbage, bange for at gaa ned
i sin egen Kahyt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
