- Project Runeberg -  Livet i den gamle Verden / Anden Deel. Italien /
342

(1861-1862) [MARC] Author: Fredrika Bremer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342

mærksom paa, hvorledes Folk udenfra trængte ind i
denne Gang uden Udgang og bevirkede en Trængsel,
som ganske vist om nogle Minuter vilde være bleven
livsfarlig for Flere. Han befalede strax Soldaterne
(Franskmcend) at rense Gangen med Magt og tvinge
de Paatraengende til at vende om. Inden et Øieblik
kunde vi trække Veiret, nogle Minuter senere kunde
vi røre os i Fælden og kunde tænke paa at komme
ud deraf. Med største Godhed og Artighed ledsagede
den franske Officeer os (efterat han først med sit Le-
geme havde beskyttet os imod Trængslen) ud af den
uhyggelige Gang; ogsaa de franske Soldater hjalp os
høflig og venlig ned ad Trapperne, og saaledes kom
vi til en fri Plads, hvor vi i fuldkommen Ro ganske
godt kunde see det forestaaende Fyrvaerkeri. Da vor
Befrier forlod os for at vende tilbage til sin Post,
bad jeg om at faae hans Navn at vide, og ifald M.
Louis Gerard tilfældigviis skulde høre tale om denne
min Beretning, faa beder jeg ham her skriftlig atter at
modtage en hjertelig Tak for den ridderlige Artighed,
den mandige Godhed, hvormed han tog sig af og’«be-
skyttede to for ham fuldkomment fremmede, eensomme
Damer. De skulle aldrig glemme det.

Vi kunde nu i fuldkommen Fred og Frihed betragte
det pragtfulde Fyrværkeri, hvis Jlddrager og Raketter
hvislede over Torvet. Ienny græd ikke mere, men loe
af sig selv og Alting; jeg var derimod lige ved at
græde, og Fyrvcerkeriets pragtige Sole kunde ikke ud-
slette Indtrykket af den udstaaede Angst. Men jeg
havde ogsaa havt Angst for To.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:37:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livigamle/2/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free