Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
Den 16de—
Vi reiste tilvogns til Pestum, hvor vi vilde see de at-
ter opdagede gamle Templer, Jtaliens ældste og ædleste
arkitektoniske Kunstværker. Dagen var herlig. Veien
var god og gik gjennem blomstrende Enge, hist og her
gjennemkrhdsede as Gangstier, der havde stor Lighed
med Landet hjemme hos os; desuden faaes Bække, Buske,
Skovpartier samt smaa Landsbver ligesom hos os; men
Jorden syntes ikke godt dyrket.
En Mængde Kreaturer førtes til Byen, hvor man
forberedte sig til en Helgenfest med det paafølgende store
Marked. « - "
Efter sire Timers rask Kjørsel vare vi paa Stedet ve
Pestun1. Her laae fordam, siges der, vaariternes og
Rosernes Stad, Hjemmet for den mest udsogte Livsnh-
delse. Her ligge nu dens eneste Levninger, de tre store
Templer, paa en øde Mark, som blot frembringer Tidsler,
Nælder og Snæregræs· Skjønne vare disse Templer, og
Indtrykket, de gjorde, var stort og høitideligt, især Nep-
tuns- og Ceres-Templerne med deres herlige Soilegange
under den frie, straalende Himmel, og med Udsigt til det
store, solbeskjnnede Hav. De vidnede i deres Skjønhed
om en Tid og et Liv, da Menneskene mere end nu lagde Alt
i Øieblikket eller i dettimelige Liv, da desøgte at glemme og
kunde under denne Himmel glemme, at de vare dødelige.
Derfor staae nu ogsaa disse Templer der som hoitideli ge
ssmemento morj la Dødsstilhed herskede deromkring.
Det eneste levende Væsen, vi saae, var en lille bleg og
sygelig Hhrdedreng med en mager Hund, som vogtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
