Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. Kilder og nyere Forskning angaaende spansk Nationaldrama. Tallet paa Lope de Vega’s dramatiske Arbejder. Digterens Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
I :
16
i’ han igennem Byens Gader, var det som en sejrrig Fyrstes Triumf-
tog; Folk kom langvejs fra blot for at se ham*). Thealerdirektørerne
reves om Opførelsesretten til hans Frembringelser. Man var saa
vant til, at hvert nyt Skuespil af ham gjorde Lykke, at man brugte
Talemaaden »es de Lope« (det er af Lope) for at betegne alt hvad
der var særlig godt, enten det var en Hest eller et Smykke eller
hvad det nu kunde være. Hans Billede fandtes allevegne. Det
kunde hændes, at Handlende ikke vilde lage mod Betaling af ham
for hvad han købte hos dem. I Tale og Skrift hyldedes han med
Tilnavne som »Naturens Vidunder«, »Skuespildigtningens Adam«,
»Talenternes Fønix« (med Hentydning til hans Navn Felix) o. desl.;
og en Del af Glansen fra hans Berømmelse som Dramatiker faldt
ogsaa paa hans øvrige, og talrige, Værker. Holdtes der en poetisk
Væddekamp eller lignende Fest med litterært Præg, var Lope de
Vega selvskreven til at præsidere derved. Foruden sin Hustrus
Medgift og Indtægten af sit Forfatterskab, først og fremmest det
dramatiske, havde han et ogsaa økonomisk Rygstød hos en høj-
fornem Patron. Det hørte Tiden til, at endog den mest yndede,
ja vidt berømte Litterat, naar han ikke hørte til de øverste Sam-
fundslag, maatte have en Beskytter i den priviligerede Kaste. Efter
at Lope’s Landflygtighed var forbi, var det først især Marquien
af Sarriå (senere bekendt under Navn af Greven af Lemos, især
som Cervantes’ Mæcen); men fra 1605 indlededes det Bekendtskab
med den unge Hertug af Sessa, Don Luis Fernåndez de Cordoba,
som blev til et ligefremt Venskab, der varede næsten uafbrudt indtil
den store Digters Død, i tredive Aar. Sessa var i høj Grad Leve;-
mand, men havde tillige udprægede litterære Interesser. Digteren
beklædte en formelig Sekretærstilling hos ham, og til denne hørte
bl. a. at affatte elegante og poetiske Kærlighedsepistler til de mang-
foldige Damer, der efterhaanden — eller samtidig — stod i Gunst
hos Hertugen. Af denne Korrespondance har man nu intet tilovers,
lader det til; derimod ere en hel Del Breve fra Lope til hans naadige
og meget rundhaandede Patron bevarede indtil vor Tid. Disse er
naturligvis af betydelig personalhistorisk og kulturhistorisk Inter-
esse; men det er unægtelig ikke tiltalende at se den geniale Mand
8:
i
i
v
I
i
i
i
I
® ’
I i
:;i ■
iij
if;
F:
14,
Ih
’
t:
I
, ;•
i
*) Et humoristisk Udtryk for lians Berømmelse møder man i Quevedo’s
Roman »Vida del Buscön«, hvor bl. a. en Poet af syvende Rang fore-
kommer, der roser sig af sit Bekendtskab til de største samtidige Digter-
personligheder: »jeg,« siger han, »har engang været Lope de Ve g a
ligesaa nær som — han var mig!«
?!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
