Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - III. Nationaldramaets Udvikling indtil Lope de Vega’s Fremtræden. Hans Indsats: Det er ham fremfor nogen Anden, som giver det Særpræg, baade i Form og Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
søgte de at opnaa, dels ved at dynge Metafor (» Kending«, som man
sagde her i Nordens Skjaldetid) paa Metafor, dels ved at bruge Ord
og Vendinger fra Oldtidssproget i omtrent uforandret Skikkelse.
Lope de Vega har mange Gange gjort Front mod og gjort Nar af
Retningen, dog uden direkte at angribe Göngora, hvem han i en
Sonet hædrer som »den andalusiske Svane«. Til Gengæld heglede
Göngora sin berømte Samtidige igennem paa Vers, og betegnede
hans Beundrere og Efterfølgere som Gæs, plaskende i det lave Kær,
som beskyllede deres Fladland (Vega). »I skal højagte Svanerne,
I hvem attisk Stil og romersk Lærdom blev nægtet, Svanerne, hvis
Vinger Aganippes Skum har bestænket. Vil I ikke se dem? Saa
dyk blot ned i Jert Mudder, I vulgære Sumpfugle!« Men den moderne
Skole, omend ikke dens Fører, fik energisk Svar paa Tiltale af
Lope de Vega. I en Sonet f. Ex. parodierer han meget morsomt
Kulteranisternes Sprog og siger tilsidst til den Fabio, som Digtet
angives at være rettet til: »Har Du nu forstaaet hvad jeg sagde? —
Ja. — Det er Løgn; for jeg, der har sagt det, har ikke forstaaet et
Muk deraf!« En anden Sonet lyder saaledes i Oversættelse:*)
fr
S
§
Naa, der er Kroen! Vi er sent paafærde,
Forhør Jer, Garcilaso: er der Plads? —
»Hvem dér?« To Caballeros fra Parnas.
»Ej redes Rasle-Ridders Natte-Gærde.«
Jeg fatter ikke hendes Ord, paa Ære.
Hvad mener I dermed, Senora? »Was
Karfunklen slugte Bølge-Vom af Glas,
Dog Øster-Stue rødmalt snart vil være.«
Menneske, raser Du? »Den Flakke-Mand
Med Braske-Mund har Rum i Hjerne-Sal!«
Forandres Sprog saa brat i kristent Land?
Boscån, vi er nok komne af vor Vej. — Ja,
Spørg efter Spanien! Enten er jeg gal,
Eller vi er endnu midt i Biscaya.
►
S
l
2
I
V
fe.
*) Boscån og Garcilaso, de to elysiske Herrer, som besøge Spanien
og tro, at der tales Baskisk til dem, da Værtinden udtrykker sig i »sirlig
Stil«, ere klassiske Lyrikere fra det 16de Aarhundredes Begyndelse. Over-
sætteren har søgt at gengive det kulteranistiske Sprog ved det, der træffes
hos danske Poeter i 17de Aarhundrede.
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
