Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - V. Om de Stykker, som ere oversatte i første Bind. Markgrevinde Parisina af Ferrara: Den historiske Sandhed og Digtningen. — Midsommerfestens Folketro og Folkeskik i Spanien, særlig i gamle Dage; den dramatiske Havefest 1631. — Lope og Moreto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 82
1631, ere: i 1614, da »El premio de la hermosura« spilledes paa et
Friluftstheater i Parken ved Slottet Lerma, endda at Personer hø-
rende til den kongelige Familie og deres nærmeste Omgivelser,
samt i 1629, da Hyrdespillet »La selva sin amor« opførtes i det
kongelige Slot i Madrid; det sidstnævnte Stykke har det Interes-
sante ved sig, at det var helt igennem forsynet med original spansk
Musik, uden dog at kunne kaldes nogen egentlig Opera. Hvad
der ikke var Tilfældet ved sædvanlige, folkelige Skuespilforestil-
linger, at der i stort Omfang anvendtes Dekorationer og Maskineri,
det skete ved den Art dramatiske Hoffester: udførlige Beretninger
vidne derom. Hvorvidt ogsaa St. Hans-Forestillingen 1631 har ud-
mærket sig ved kunstneriske Dekorationer paa Skuepladsen og
kunstfærdigt Maskineri, kan ikke siges med Sikkerhed. Men for-
øvrigt er man meget godt underrettet om hele Festligheden gen-
nem en trykt Beskrivelse, der udgaves kort efter den mindeværdige
Aften.*) Sammenholder man den med Lope’s egen Skildring, som
han har haft det fixe Indfald at optage i sit Stykkes Dialog, be-
lyse de hinanden gensidig paa en ret klar og fyldestgørende Maade.
Grev Monterey’s store Have laa ved Prado-Promenaden, flan-
keret af to andre Haver tilhørende Adelspersoner, midt imellem
Alcalå-Gadens og San-Gerönimo-Gadens Udmunding i Prado. Alle
tre Haver toges i Brug, idet der aabnedes Adgang fra den mid-
terste til de to andre; i hver af disse byggedes en anselig Løvsal,
hvor de allerhøjeste og høje Herskaber kunde hvile ud og nyde
Forfriskninger. De forskellige Hverv, at sørge for Theaterbygnin-
gen, for Traktement m. m., fordeltes mellem Olivares’ Paarørende,
og den fornemme italienske Hof-Arkitekt Marchese Giovanni Bat-
tista Crescenzio var den, der indrettede Skuepladsen og de Pavil-
Ioner, som skulde benyttes ved Festen. Prægtigt og kostbart har
det utvivlsomt været. At Lope de Vega’s egen Skildring er rigtig
i det Faktiske, følger af sig selv; thi de der hørte paa den kunde
jo samtidig med egne Øjne forvisse sig om dens Sandhed. I den
før nævnte Beretning staar imidlertid desuden, at der var oprejst
en stor Tribune ud imod Prado; den var bestemt for det mindre
højbaarne, men dog adelige, Herrepublikum, som ikke var fint nok
til at komme ind paa Festpladsen; og øverst oppe anbragtes sex
»miisicas«: Kor og Instrumentalister, der skiftedes til at forskønne
Festen med deres Præstationer. Omtrent Kl. 9 kom de Kongelige
1
i
*) Den er aftrykt i Pellicer’s Bog om det spanske Nationaltheaters
Oprindelse og Udvikling (Madr. 1804).
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
