Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■
108
Til Stjernen lyser frem og lover Havblik:
Vildfarelsen for mig var Nattens Mulm,
Floden var Hav, og Vognen var som Skibet,
Hvis Fører selv jeg var, — men I min Stjerne!
Grev Federico, vid, fra denne Dag
Er jeg som Moder for Jer, og jeg beder:
Und mig det Æresnavn, — jeg e r det jo.
Saa glad er jeg for Eder, og saa kostbar
Er mig den kære Ejendom, jeg vandt,
At større Fryd jeg føler ved at eje
Eder som Søn end ved at tænke paa,
At jeg er nu Ferraras Hertuginde.
Federico. Skønne Signora, Frygten binder mig
I denne Stund, jeg for Jert Aasyn stedes.
Dog, er jeg end forlegen ved Jer Naade,
Det skal ej hindre, at jeg føler Gengæld. —
Min Fyrste, Hertugen, idag er Aarsag
I at mig synes delt i to mit Væsen.
Thi legemlig jeg skylder ham, at først
Jeg her i Verden fik set Dagens Lys;
Men ved en anden Fødsel, sjælelig,
Blev min Tilværelse mig fuldt bevidst.
Af disse tvende Skabelser den sidste,
Den, som er Eders Værk, har højest Værd:
I staar med Sejrens Palme i Jer Haand.
Og for at føle, at en Sjæl jeg ejer,
Fra denne Dag jeg Eders Søn vil være.
Vel er det Gud der skænker os en Sjæl;
Men før jeg Eder saae, jeg vidste ikké,
Hvor denne skjulte Skat hos mig var gemt.
Nu kender jeg den, takket være Eder;
Ved Eder er jeg bleven født paany,
Thi sjælløs var jeg jo før denne Time.
11
!;
.
rs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
