Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Han burde strax, da han fik Bud derom,
Have begivet sig afsted paa Rejsen
For at ledsage hende hid. Hertugen. Jeg tænker,
Hans slette Lune er det som bevirked
At han har opsat Rejsen. Det er sikkert,
At Federico ventede med Vished,
Han skulde arve mig engang i Tiden;
Og dette Haab var ikke uden Grund,
Thi det var
bygget paa min Godhed for ham.
Du veed, Aurora, at i Verden er
Mig Ingen mere kær end Federico,
Og ved at gifte mig begaar jeg Svig
Mod det der er mit Hjertes sande Ønske.
Men mine Undersaatter tvang mig jo
Tilsidst til grumt at volde ham den Kvide.
De sige, at de haabed selv engang
At se den unge Mand som deres Hersker,
Enten fordi det var dem vel bekendt
Hvormeget jeg holdt af ham, eller ogsaa
Fordi de selv holdt af ham; men min Slægt —
S a a
sige de — vil gøre Krav med Rette
Paa Arven, som de mene hører dem til;
Og bli’r der ej Forlig, men Vaabenfærd,
Vil hele Landet hurtig staa i Flammer,
Thi Undersaatter maa jo altid bøde
Hvergang der hersker Ufred mellem Fyrster.
Af denne Aarsag har jeg nu besluttet
At gifte mig: jeg kunde ikke andet.
Aurora. Herre, I har ej Skyld, men Skæbnens Vildvej.
Dog vist hans Klogskab og Besindighed
Vil skænke Sindsro ham, saa han kan finde
Taalmodighed og Trøst for hvad der times.
Udvalgte Skuespil. 8
J
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
