Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*! -
150
Af tusendfold Kvide sluttes jeg inde,
Siden mig selv ej mere jeg er;
Se mig jeg ønsker forvist ej mer, —
Dog, som jeg var, jeg mig ønsked at finde.
Derfor, Signora, her jeg mig ser.
Men tænker jeg paa hvad jeg nu er vorden,
Binder mig Frygt, og Modet slaar klik;
Vejen bli’r vildsom for mit Blik,
Og jeg glemmer helt, at mit Liv paa Jorden,
Som jeg giver til dig, af Gud jeg fik.
Førtes jeg ud paa den vildene Vej,
Det voldte vi begge, du og jeg;
For din Skyld valgte jeg usæle Kaar,
Glemte mit Selv, og se, jeg staar
Uden Gud og mig selv og dig.
U
i
Uden mig? det har lidet at sige;
Thi uden dig er der intet Liv, —
Aande du skænker mig, kun ved dit Bliv!
Men uden Gud er min Elskovs Rige:
Liv det har, — men fra ham maa jeg vige.
Aj eje dig er jo alt mit Begær;
Dog denne Attraa fortømer Gud:
»Du skal ej begære!« s a a lyder hans Bud.
Men din Skønhed sejrer, og din jeg er:
Gud har jeg ikke, — dig attraar jeg mer.
Afsindig Tanke, taabelig Tro:
At jeg kan frelse mit Liv! en Mand
Som staar ved den sorteste Afgrunds Rand,
Jaget og hidset, og hverken kan
Hos dig eller Gud eller mig fæste Bo!
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
