Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - St. Hans’ Aften (La Noche de San Juan) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Tænk dig saa hans Smigertale,
Disse Ord, en Mand kan sige,
Naar ham Ensomhed er gunstig.
Om Slavinderne — dér kom det —
Som var Skyggen: jeg var Solen;
Om den hvide Morgendæmring, ,
Som besejred Nattens Mørke.
Jeg var Vaaren, Blomsterdronning,
Som med hvide, røde Farver
Smykkede i Flæng dem alle.
Alt det hørte jeg, og mærked,
At det nytter ej, om Æren
Selv er Diamant, naar Voxet
Er hvor omme Ord den horer.
Som om før jeg havde set ham
Og til dette Sted ham stævnet,
Lod han dér for mine Fødder
Brede ud en Dug i Græsset;
Og paa den to Æsker sattes,
En med syltede Oranger,
En med Marzipan-Bonbons.
Tæt ved Siden bobled Vandet
Med lidt Graadklang i en Køler,
Der af Sølv var — som mig tyktes;
Mens en
Tjener løsned Proppen,
Som var skruet for en Vindunk,
Skylled saa i Hast et Bæger
Af Krystal, hvoraf hans Herre
Drak min Skaal galant, som om jeg
Allerede var hans Brud.
Men til Vinen blev serveret
Nu en Skive højrød Skinke, —
Den der hjælper Garrobillas
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
