Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Første Akt - Tiende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
w 1
321
Endog en Hemmelighed
Det er jo Mer end tusend Diamanter. —
Her skal I se en meget smuk Delfin;
Ti blaa Safirer er dens Skælbeklædning.
Zelia. Hvor den er
yndig. Ramon. Her en prægtig Mars
I Rustning, som de himmelske Poeter
Beskrive ham. Diana. De himmelske? Ramon. Ja netop.
Poeterne der du’r steg ned fra Himlen;
De andre græsser hare paa Parnasset.
Tag ham, genér Jer ikke. Diana. I er dristig!
Ramon. Saa dristig, at jeg turde skaffe Eder
Un Diamant saa stor som — un amant.
(Lader som om han skjuler et Portræt.)
Diana. Stop lidt; hvad er det vel I gemmer dér?
Er det et Helgenbilled? Ramon. Ikke ganske,
Signora. Diana. Men saa sig mig dog, hvem er det?
Ramon. Jo, det er et Portræt en miniature.
Jeg fik det Hverv at sætte det i Ramme
Og at garnere det; man har til Hensigt
At gi’ det til en Dame i Foræring.
Diana. Giv hid! — Hvor han ser
godt ud! Ramon. Herligt Ydre
Har denne Cavaliere, og desuden
En Mængde andre gode Egenskaber:
Kløgt og Forstand og Vid og Mod og Kækhed,
Høviskhed, Karaktér og ædelt Sind, —
Samt Herkomst af det bedste Adelsblod,
Som velbekendt for Hvermand i Neapel.
Diana. Til sligt et Ansigt, med saa fornemt Præg,
Maa rettelig jo svare disse Dyder,
Som I har nævnt. Ramon. Det kan I tro, Signora.
Ja, jeg kan sige Jer endog, han aldrig
Har kastet sine Øjne paa en Dame,
Selv naar han talte hende til. Det vil han,
nok saa dyb;
1
i.
Udvalgte Skuespil. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
