Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Anden Akt - Toogtyvende Scene - Treogtyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■
;; i
I
I 354
K
i! Feniso. Rislende Kilde, syng med dine Bølger
Den Jubel ud, som Hjertet neppe dolger.
Diana (afs.) Rislende Kilde, du som, blid og smuk,
Min Elsktes Aasyn kan med Perler væde,
Bring fra min Sjæl en Hilsen med din Dugg:
Til ham den bunden er ved Troskabs Kæde.
Feniso. Træer, som Havens Gange trindt beskygge,
Bevarer Mindet om min nye Lykke;
Den højeste, jeg vandt, blev den tilvisse.
Thi som Medoro fordum kan jeg ridse
De Ord i Eder, som mit Held berette,
Hvis Eders haarde Bark fortjener dette.
(Til Roberto.) Med Tak og Jer Tilladelse jeg gaar nu,
Thi det er blevet sent. Roberto. Jeg følger Jer
Til Porten. Nøglen maa jeg tage til mig.
Feniso. At I umaged Jer paa saadan Vis,
Tillod jeg ikke ellers, maa I tro. —
Skønne Diana, Himlen Jer beskytte.
Diana. Og give Jer den Lykke, I kan opnaa.
(Roberto og Feniso gaa.)
Jeg ønsker her en Stund at blive ene.
Luk Haveporten af; det er min Hensigt
At bade mig. (Musikanterne gaa.) Zelia. Signora, den er
laaset.
li
ii
i®
Diana. I Marmorbuer! Søjler af Porfyr!
Der evig de krystalne Vover bræmme,
Skænker mig Lykken, som til mig I gemme,
Min Længsels rige Løn, før Natten fly’r.
TREOGTYVENDE SCENE
Lisardo. Diana. Zelia.
Lisardo. Bed ej det kolde Marmor om at tale,
Signora; Hjertets Svar er det der lyder,
Ijjj’jU.
i,
V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
