Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Tredie Akt - Attende Scene - Nittende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
Hvis nogen Tid du Elskov bar, da hør
(For den maa Jord og Himmel sig jo neje):
Dæk med din Kaabe Stjernerne, der pleje
At følge dig, de øjneklare Mø’r!
I
R Og du, o Maane, lad min Stjerne skinne,
Skøndt du vel øjner skinsyg hendes Glans, —
Men selv du elsked, drag dig det til Minde.
I
[IH
Snart klares Nattens Mulm af Straalers Krans:
Min Sol fremstiger, Blomsterdugg vil rinde,
Haabet faa Liv, højt jubler hver min Sans!
NITTENDE SCENE
Diana. Zelia. Lisardo.
Diana. Er det ej ham, der vanker om derhenne?
Zelia. Han ligner ham paa Højden og Figuren.
Lisardo. Der kommer Nogen hist i Gaden. Amor,
Giv at det er min Stjerne! Diana. Ædle Herre!
Lisardo. Hvem kalder? Angst og Uro vil forgifte
Mit næsten tabte Haab; men denne Stemme
Og denne Skikkelse mig nu forkynde,
At Længs’lens Maal er naa’t, at her jeg ser,
Som paa en Himmel, mine Øjnes Sol.
Sig, er det dig, min Elskte? Diana. Ingen Anden
Er nu
lyksalig ved din Nærhed. Lisardo. Henrykt
Jeg føler mig i Glansen af dit Lys.
Men, drag dog atter Sløret for dit Aasyn:
Det straaler s a a, at let man bli’r dig vår.
Hvordan, min Elskte, var det muligt for dig
At finde Vejen ud? Diana. Paa Vejen hérfra
Skal jeg fortælle dig hvad der er hændt mig,
Om min Bekymring og din Tjeners Anslag.
Si
I
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
