Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de tre Skuespil - II. »St. Hans’ Aften«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
dette Maaltid, om Morgenen tidlig i Gaderne. Sig. flere af Lope’s
Komedier, som »Amar sin saber å quién« (Hvem er hun?) A. II, Sc.
18, og »El acero de Madrid« A. I, Sc. 13.
Fundne Sager anbragtes ved Vievandskummen i Kirken; sig. »El
acero de Madrid«, A. I, Sc. 4.
Om »el médico de Cådiz«, hans profetiske Almanakker og Efter-
trykkene, der flere Gange omtales hos Lope de Vega (ogsaa i dette
Stykkes 3die Akt), har jeg intet nærmere kunnet opdage.
S. 264. Jagtraabet »Jure (de gamo, de venado)« har jeg ikke kunnet
finde i Ordbøgerne. — »Hornene kalde« er en Vending, som er til-
fojet i Oversættelsen for større Tydeligheds Skyld (den særlige Be-
tydning, »Horn« kan have, ogsaa paa Spansk).
S. 267. Don Pedro beskytter, efter spansk Kavalérskik, en Dame
endog mod hendes lovlige Værge (sig. f. Ex. Lope’s »Amor con vista«
og Calderön’s »La dama duende«).
S. 271. Skøndt Oversætteren har gjort sig til Regel saavidt muligt
ikke al foretage Udeladelser, er en kort Replik, som Antonia hen-
vender til Blanca, før de gaa ind i Huset, saa drøj, at den ikke har
kunnet gengives. Det tilstedeværende fine Damepublikum har dog
aabenbart ikke følt sig generet deraf.
S. 272. »de noche«, — i den (ikke sorte) Aftendragt, samt med
Kaarde, Kappe og Parérskjold, saaledes som Skik og Brug fordrede
det (sig. Noten til S. 248). At »klæde sig i kulørt Dragt ved højlys
Dag« betegnes i »Los ramilletes de Madrid« (A. II, Sc. 18) ligefrem
som synonymt med Utilbørlighed og Urimelighed.
Hos den Tids Forfattere træffer man ikke sjeldent Klager over,
at de gamle fornemme og adstadige Danse vare ved at gaa af
Brug; Lope de Vega kommer ogsaa ind herpaa i »Dorotea«, A. I, Sc. 7.
Særlig Gallarda var i 16. Aarh. af de mest ansete Danse i Spanien; den
var ogsaa udbredt til andre Lande, som Frankrig (Gaillarde), og den
nævnes — i fordrejet Form: Galiath — hos Holberg (Den polit. Kan-
destøber, A. IV, Sc. 2). Oprindelig stammer den maaske fra Italien
Mærkeligt nok, at denne Dans, — der prises for sin Statelighed og
af Spanierne synes at være sat i Forbindelse med gallo, Hane, lige-
som Pavana med pavo, Paafugl —, af tyske Forfattere i 17. Aarh.
betegnes som saa lystig og vild, at den hører hjemme blandt Hexene
paa Bloksbjerg. En Gallarda af Alonso Mudarra, i Morphy’s Saml.
af gi. spansk Luthmusik (se nedenf.), er i rask Tempo, betegnet
»apriesa« (hurtig). »Pavana« antages alm. for egl. at skulle hedde
»Padovana«, paduansk Dans, men er dog maaske ægte spansk. »Pie-
delgibao« (if. Covarrubias en fransk Dans) er vel det samme som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
