- Project Runeberg -  Udvalgte Skuespil / Første Bind /
431

(1917-1918) [MARC] Author: Lope de Vega Translator: Emil Gigas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de tre Skuespil - III. »Det Umuligste af Alt«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

w ’=■
i
431
Det gamle Theben i Grækenland havde høje og stærke Mure, ef-
ter Sagnet byggede af Amphion, med syv Porte.
Anekdoten om det nygifte Ægtepar fortælles ogsaa i Van der
Hammen’s »Casa de los locos de amor« (som undertiden har gaaet
under Quevedo’s Navn; forfattet omtr. 1608, udg. 1627).
S. 310. Med Rosenkronens »fem Brødre« menes de fem Bæger-
blade.
S. 311. »Oldtiden sagde, tre Ting var umulige«, — disse nævnes,
som her, i Macrobius’ »Saturnalia«, 5te Bog, 3die Kapitel.
»heller ikke holde skjult«, — secretario kommer jo af secreto, hem-
i
melig.
Akrisios, Konge i Lydien, var Fader til Danae, som fødte Zeus
Sønnen Perseus.
Atter her hentydes til Oldtidssagn: om Argonauterne og om He-
rakles’ Nedstigen til Underverdenen, der var det sidste af de tolv
Arbejder, som Eurystheus havde paalagt ham. Helten, »som Homer
nævnede«, og som freistes af mangen Fare, er Odysseus.
S. 319. Fulgenzio har jo ment, at Diana til syvende og sidst vilde
være bedst forvaret, naar han aabenbarede hende Sammenhængen;
derfor kan Ramon komme ind i Huset med sine Varer, da man
endnu ikke har begyndt at holde saa streng Vagt.
S. 320. Mons hørte dengang under Spanien (vil sige: i Lope de
Vega’s egen Tid, ikke i Alfons den 5tes); 1691 erobredes den af
Franskmændene.
Valenciennes blev først fransk By 1678; tidligere havde den til-
hørt Spanierne. Den var i gamle Dage berømt for sin Kniplings-
industri, der nutildags ikke har nogen Betydning. Det kunstige Uhr,
anbragt paa St. Peter’s Kirketaarn (sammenbygget med det paa
Byens store Torv beliggende Raadhus), omtales i Zedler’s Univer-
sal-Lexikon saaledes: »ein fürtreffliches Uhrwerck, so hoch ge-
setzet, dasz man solches auch von ferne sehen kan; und welches
nicht allein die Stunden, sondern auch des Monds, und anderer Pia-
neten Lauf, die Monate, die vier Jahrs-Zeiten, die Tages-Länge und
anderes mehr wieset«. Raadhuset, bygget i 17de Aarh.s Beg., og
Uhret omtales ogsaa i Neigebaur’s »Handbuch für Reisende in
Frankreich« (1842); en Afbildning af Torvet med Raadhuset findes
i Malte-Brun’s »La France illustrée«, 3die Bind (1882).
S. 321. Diamanten er digterisk Symbol paa Haardhjertethed. —
Orig.s »diamante .... amaute« minder om Grev Villiamediana’s Epi-
gram om Pedro Vergel:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 6 22:43:26 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lopeskue/1/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free