Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Engang for mange lange Tider siden havde der
været flere Uaar efter hverandre, og Noden var stor
paa nogenhver Gaard i Dalene. Paa Qvareteig i
sNesgjeld havde man ikke mere Gammelkorn igjen vaa
Loftet (Stabburet); der var bare Barkebrod og Sult.
En Dag kom der et Taterfolge til Qvareteig.
Taterne vilde i de Tider gjerne have fat paa Børn,
og de slog stort paa for Qvaretejgkonen, om hvor flot
og godt de levede.
Konens Tænder flød i Vand ved Tanken paa, a
der her var en Udvej for hendes lille, kjære Gut ti
at faa leve godt. Tatrene malte op i lange Baner
med baade Brød og Grod og Kage og Suppe, bare
for at faa Fingre—i Gutten. Qvaretejgkonen talte med
’ Manden sin, og Enden blev den, at de lod sin Gut
blive med Tatrene ud i den vide, vide Verden, hvor
der skulde være Brod·og Grod at faa.
. Saa liden Gutten end var, og hvor lidet han
end forstod, havde han dog ikke fulgt Taterpakketgjen-
nem mange Bygder, før han begreb, at der var lidet
Brød og sGrod at faa, men destomere vondt at lide og
vondt at lære-
En Dag kom de ind paa en Lensmandsgaard.
Der fik Gutten Grod, og han fik efter Maaltidet slig
en stærk Hug efter Far og Mor og Qvaretejg. Det
var saa vondt at vandre og hverken elske nogen eller
være elsket af nogen. Han var nu bare et Kreatur-
som der kun skulde hænges Liv i og drages Nytte af.
Hans Hjerte blev saa stort og blodt, Nøden gjorde
hans Tanker næsten voksne, og en stærk Von om Red-
ning drog ham hen til den gode Lensmandskone. Han
lænede sig bort paa hendes Knæ, medens hun sad ved
Rokken og spandt, og saa fortalte han hende, saa godt
han kunde, hvor han var fra, og hvorledes han var
kommen saa langt bort fra Far og Mor.
Den hjertegode Lensmandskone havde inderlig ondt
as Gutten, og da hun likte ham svært godt, tog hun
ham til sig og lod ham faa baade Mad og Gudsord,
ret som om det kunde have været hendes egen Gut.
Taterfolget vilde nok ikke miste ham, kan en vide, og
sFantepakket baade tiggede og bad om at faa ham med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
