Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
han udenad og endda meget, meget mere. Engang var
han hjemme i Hallingdal igjen, og da hørte Hallingerne
saamange rare Spraak aa Namn af ham, at hele Hal-
lingdal var næsten hugæln, da han rejste. Han blev
Præst i Kjøbenhavn, for Kongen sagde, det var Synd
at grave saamegen Lærdom ned i en Præstegaard paa
Landet i Norge. Og det var nu vist saa sandt, som
det var sagt.
Han fik stort Jndkomme og levede godt paa al
Slags maad, saameget han bare lystede, og Folk
rejste lange Veje for at høre den lærde og viden navn-
gjetne Præst. -
Men saa tog Drikken ham, saa lært han end var.
Der var vel lagt en Fristelse for ham ogsaa. Han
drak og drak og gik fuld hver evig gudskabte Dag,
saa langt Aaret var, og alle de, som havde misundt
ham hans Lykke i denne Verden, blev glade, for nu
maatte der da snart blive en Ende, saa nogenhver kunde
komme forbi ham. Hans Drukkenskab" blev fortalt
Kongen, som holdt svært af ham. Kongen vilde ikke
tro det, men saa blev der sørget for, at han fik se
Præsten saa fuld, som et Menneskens Barn kan blive.
Det gjorde Kongen svært ondt, men der var ingen
Raad for det — Præsten maatte afsættes, saa lært
som han end var. Alligevel maatte han nu gjøre noget
· galt i sin Forretning, før han kunde afsættes, maatru,
for selv en Præst kan drikke Brændevin som en Svamp,
naar han bare er grej paa Stolen og i al anden
Forretning.
En Søndagmorgen saa Kongen Præsten saa fuld,
at han ravede fra den ene Husvæg til den anden i
Gaden. Da blev Kongen for Alvor vred og vilde gjøre
en Ende paa dette Levnet, saameget han end holdt af
Præsten. Kongeii befalede derfor Præsten at præke til
Hojmesse straks, og Kongen vilde selv være til Stede,
for at høre Prækenen. Nu maatte der da blive en
Endskab, for baade Kongen og alle andre var vis paa,
at Præsten ikke kunde præke den Dag.
Aaja, Præsten ranglede til Kirken, hvor den fine
Fruen hans under Graad og Taarer fik Kjolen paa
ham. Men Præsten var glad, tog hende i Fagget og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
