Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
en Stok erindhuggetAarstallet1688. Men det Aarstal
er muligens sat paa, da Jndgangsdoreii i Gangen
blev flyttet fra Langvæggen til Tvervæggen. Vygningen
ser nemlig ud til at være ældre. Rundt Stuen inde-
der er indredet fom Hallingstue, er der en lav Bænk,
som naar lige ned paa Grunden og Grundmuren, og
denne Bænk er Tegn paa betydelig Ælde.
Det fortælles, at Tømmeret til Stuen er hugget
paa Jordet nedenfor Husene, hvor der er meget brat..
Tommeret er overmaade svært. J Taget er der kun
en Ans, Mønningsaasen, som er 16 Alen lang og 20
Tommer tyk. Sagnet siger, at en Ole Olsen paa
Thon bar denne Stok fra Jordet opover Bakkerne paa
Akslen. Da han kastede den ned ovenfor Tomringen,
sagde han: »Au, du var tung, du!« TømmeretiVæg-
gene er endda sværere end Mønningsaasen.
Midt i Stuen ligger der, som almindeligt i Hal-
lingstuer, Stuen fra Ende til anden en Stok, som kaldes-
Krunen· Den ligger ikke høiere, end at man kan tage-
op paa den. I Kruneit paa Thon er der mange Hug
efter Haandokser eller Heltydnoer. Disse Judhug kaldes
Brurhug, Brudehug. Det var nemlig SkikiHallingdal
i gamle Dage, at naar Brudefolget var kommen fra
Kirken og sad ved Brudebordet, rejste Kjæn1perne i
Laget sig, drak ud en stor Olbolle eller Troys og
gjorde til Ære for Bruderi et eller andet Løfte. Naar
Løftet var gjort og Troysen tomt, tog man sin Hel-
tydno og hug den med al Kraft i Krunen. Det var
Brurhug og skulde staa der som Besegling paa Løftet.
J Krunen paa Thon er der mange slige Brurhug·
Engarig boede der i Thon en navngjeten Kjæmpe,
som kaldtes Thokjæmpe—n, og samtidigt boede der paa
Gulbrandsrudi Rukkedalen en Kjæmpe, Gulbrands-
rndkjæmpen. Disse to Kjæmper var Sjaagrander«
fordi man fra den ene af disse Gaarde scr over til den
anden fra Vinduerne. J gamle Dage var det at være-
Sjaagrander næsten ligesaa gromt som at være Soskende-—
born, og Sjaagrander bød altid hinanden til Gjæstebud
o. desl. Sjaagrandeme i Thon og Gulbrandsrud var
. Godvenner og besøgte ofte hinanden. En Jul var
Gulbrandsrudkjæmpen i Besøg hos Thokjæmpen. De-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
