- Project Runeberg -  Hallingdal og Hallingen / 1ste - 7de Hefte 1891, 1893 /
165

[MARC] Author: Anders Mehlum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J«—« ·s« ––-

163

dalen, var Vikkjaempen et Ærinde der i Dalen." «
Han kom da ogsaa forbi Bryllnpsgaarden. Der
gaar ikke Frasagn om, at han kjendte til, hvorledes
de to Slaaskjæmper bar sig der og skaffede baade
Brudesolk og Gjæster Uhygge. Men efter hvad han
senere soretog sig der, kan man’ jo nok tænke sig, at
han havde faaet Nys om de nbudne Gjæsters Frem-
særd.

Da han kom til Gaards og saa alle de hojtids-
klædte Mennesker, standsede han, hilste ogsspnrgte, om
han kunde faa noget at drikke; for han - havde gaaet
lang Vej og var torst, sagde han. Brudgommen und-
skyldte sig og sagde, det var meget lejt at sige nej,
men hverken Brudesolkene selv eller Gjæsterne havde
noget at spise og drikke; der var to Mand inde, som
s havde jaget hele Brudeskaren paa Flngt, og som. nu
regjerede over baade Mad og Drikke i Stuen, sagde
han. Ingen turde komme dem nær. P

«Aa det kan vel ikke være saa farligt,« sagde

Vikkjaempen og saa roligt paa Brudgommen. «Faar - «

jeg dit Lov til at gaa ind, finder jeg mig vel altid
noget at slukke Torsten med.« ·

Brudgommen svarede, at han mere end gjerne
maatte forsøge, men han troede ikke der blev nogen
Lædskedrik at faa der i Gaarden, saa gjerne Brnsde·"
jolkene end vilde have givet ham baade Mad og Drikke
efter Dalens Sed og Skik.
- Vikkjaempen gik da ganske rolig ind, medens der
blandt Bryllnpsskaren gik Spørgsmaal om, hvem den
fremmede vel kunde være. «-

Da Vikkjæmpen kom ind, hilste han Goddag og
bad, om han kunde saa lidt Ol. «

«Nej, det kan du ikke faa. Hvem er dn?«".

«Aa jeg er en vejfarende Mand, som beder om
en Taar at lædske mig paa.«

Dermed gik han uden videre frem til Brudebordet,
tog en fyldt Olbolle og drak godt. . Y

«No, Marsch udt-’ bød Slaaskjæmperne»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:22:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mahalling/1891-93/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free