Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«1t3«7 «
tenbergerstolen. Nu var der noget, fotn enhver Præst,·
der havde været paa Wittenbergskoleit, ikke skulde have;
. de kunde selv vælge, hvad de vilde mangle —- noget
skulde det være. Nespræsten havde valgt hele sit Liv
at gaa uden Hosebaand, og det var enda ikke saa ilde,
naar Hoferne var strikkede efter Læggen.
En Mand paa Buojen i Flaa spurgte ham enda
engang, hvorfor han ikke brugte Hofebaand ——— det
kunde da ikke være for Nød og Trangs Skyld, mente
Bugjmanden ·
«Jo, jeg har været paa Wittenbergskolen, og der
maatte jeg love aldrig at bruge Hosehaand,« svarede
Nespræsten. ( . — «
« Engang havde en Mand stjaalet noget paa Guls-
vik. Præsten kom, netop som Tyven var borte. Men
saapas kunde da Præsten, at Tyven paa slygende Ti-
men drak Læggebenet borte i Strømmen ved Gulsvik.
Tunhovdskrubben.
——«———·
vxzf .
Etsd Langt,-langt tilbage i Tidenshoede der i Tun-’
hovd en Mand, som Folk kaldte Tunhovdskkubben. Og
en Skrub var han ogsaa, en ægte Tobejnsnlv, saa om
han ikke var ærlig paa nogen anden Maade, gjorde-
han ialfald ærligt Fyldest for Navnet.
Paa Tunhovdmoen havde han en Hytte, og der
vises endnu, hvor den har staaet. Nedenfor den var
der Skog og strengt Udsigt. Tnnhovdskrudben holdt
meget til i Hytten for at lytte efter Rov. For han
saa ikke, men lyttede efter Rovet. Nedensor Hytten i-
Skogen havde han paa Vejen lagt en Helle saaledes,
at naar Folk traadte paa den, gav den en Klak paa
den ene eller anden Side, idet der var en Forhojnings
under Midten paa den, og paa Yderkanterne naaede
den ikke Marken. Den kaldtes Klunkhellen.- Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
