- Project Runeberg -  Hallingdal og Hallingen / 1ste - 7de Hefte 1891, 1893 /
172

[MARC] Author: Anders Mehlum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

« 179 .»

temmelig meget og tungt Sæterstel i Kløvfadelen, og·«

brat og stygt var der, saa det mere saa ud til, at « .

Hesten hang end at den— gik opover den stenede Fjeld-
sti. Skogen stod lavende tyk paa begge Sider. »
Nu kom Ejlef Udden nedover Sæterstien, og saa

at Hesten arbeidedet over alle Kræfter, og at Manden «

ligevel sad paa. Det vilde han lære Manden af med,
smedpilsnart bort imellem de bartykke Grene og ven-

tede, til Manden kom forbi. Saa strakte Ejlef Udden .

Haanden frem og skar med sin Tollekniv Brystremmen
af paa Hesten, saa Manden, Klovsadelen og alt det,
i den var, slap af Hesten og rapede hulter til bulter
nedover Bakken. Da Manden endelig fik grejet sig
op af Butter og Kjorel og Klæder, som var i Kløv-
. sadelen, og kom op til Hesten, mødte han Ejlerdden,
som i al Troskyldighed kom gaaende nedover Stien og

vilde vide, hvorledes alt var tilgaaet· Manden fork ,

klarede ham, at Brystremmen var sprunget og saa
Resteii af Historien. Dette tog Ejlef Udden til Text
og holdt en alvorlig Moralpræken for Manden om
aldrigimere at sidde-paa opad ·Bakke» Manden gjorde

— » Bod og gik altid siden i Bakkefne.

Saa var der en gammel Mand, som Folk kaldte
Poteten. Poteten havde saa sin egen Tro ommange
Ting. Han havde stot en Mængde usynlige Væsener
at træffes med. Naar noget usædvanligt mødte ham,
· var det altid Haugafolt og Tuftebonder, og da turde
han aldrig snu Hovedet for at se sig om; thi ellers
vilde Hovedet blive staaende som skruet til den Side,
han snudde det, og han vilde aldrig mere kunne se
lige ud for sig i Verden. «No·get saadant vilde han
ikke udsætte sig for og saa derfor altid lige frem. .

» Engang kom Poteten fra Stolen med en Sæk
paa Ryggen. Ejlef Udden kom bagefter og vilde
spille ham et Puds. Han tog i et Sækkehjørrce ne-
dentil, strittede i og holdt igjen. Poteten, som ikke
turde se sig om, begyndte at læse for sig, saa lige

’ frem og sled paa af alle Kræfter for at komme frem.—

» SSNL "

.:k«..«,

- -·T.-s·f

i
J-
;
’-
-
«-
L·.
:
x

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:22:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mahalling/1891-93/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free