Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·T—’Tonde·. Fora·t faa— skaaret 1 Maal»Äger hetalesxKr
.1".60.· — For inddelte. man- sit Slaatteland i Aasen
E- man slog dengang vidt og bredt «i Udslaatterne
-—i saakaldte Tejger. En Tejg var 16 Maal. » For at
saa en Tejg slaaet betalte man dengang 1 Daler; nu
« — »faar man neppe nogen til atsliia en Tejg for to Daler. « ,
- « For at vise, hvorledes Lonningerne er stegne paa- »
–·ikke saa langt Tidsrum, kan anføres-, at Lensmatid «
; · . Occ Gutsvtk i 1828 gav sin Tjenestegut 4!-2 Da-
ler i Lon. 4V—2——5 Daler var dengang det alminde-
lige i Dalm .
J 1888 var der i Hallingdal 3307 skyldsatte
Brug med en Skyld paa ialt·2423 Daler. Gjennem-
snitsskylden for hvert Brug var 83 Skilling; forhele
. Buskeruds Amt var Gjennemsnitsskylden 1 Daler 24 .
Sk. Som man ser, er der en Mængde Smaabrng i «
Hallingda"l. Noget avler Brugerne paa sin Jord, og
i ledige Stunder er de borte paa Arbeide. Der er
mange slige Brug, som ligger tæt sammen,· og som,
" naar 2——3 af dem kjøbtes sammen, ved Arbejde vilde
blive gjæve Gaarde. Jeg kan bare næviie Rukkedaleti,
’Strækningen fra Rud til Svenkjerudbroen i Nes» Aag-
gaardene og Strækningen til Sorbol samt Tappeskogen
i Gul, Vestlien ved ·Sundre, Gronlieit i Gol· og i
Hol osv. Smaabrugere og Husmænd har lidt kost-
barere Slaataann»end Bonderne, idet de slaar rundt-
om i Aaseriie, hvor der er et Straa at faa, forat faa
holde saamange Kreaturer som muligt. »
Med Hensyn tilMatkikulskylden brngte man i·
gamle Dage Benævnelsen Huder og Skind istedetfor-
Daler, Ort og Skilling, Mark og Øre. Senere brug-
tes Løbbøl, og den Benævnelse holder sig endnu, idet
ældre Folk ofte siger, at Gaarden er saa og saa mange
»Løbbøl«. Benævnelsen høres noget fremmed ud.
Men det er ganske vist et gammelt norsk Ord. Det
er en Forklaring, som ligger nær og antageligt er-
rigtig. Jeg hittede paa den ved kort efter hinan-
den engang at høre Ordene »Ly« og «Bol«,
E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
