Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
tionerer vi os paa Gaarden Garnos, der ligger paa
en meget høi Aas lige for Enden af Dalen, har vi
en storartet Udsigt over næsten hele Res. Hallingdals-
elven ligger midt i Dalen som et stort og bugtethlv-
baand, Vromma ligger stille og blank nedenfor, paa
begge Sider Elven lejrer Gaarde samt Kranse og Bu-
« ketter af Lovskog sig, opad begge Aaser staar
Naaleskogen mørk og tæt. Alt er dækket af grønt.
Af Graafjeld i Aaserne er der ubetydeligt. J Elven
nedenfor og ovenfor Rud er der fleresmukke,løvklcedte
Øer, der i stille Vejr gjenspeiles i Elven, saa man
ligesom ser ned i en anden Verden med sin Himmel,
sine Aaser og sine lovsagre Gaarde. Fra Garnos
·ser man Gaardene lige ud til Benterud.
Fra Nes til Dokken er.Aasen paa Sydsiden jevn
og nogenlunde ensformet. Gran og Furu vokser om-
kap, og deres sobre, lysegrgnne og morkegronne Farver
skaber en hojst yndefuld Farveharmoni. Stroget langs
Elven opover er meget skogrigt. Nederst er der bare
Lovskog mellem Gaardene, længere oppe bliver der
svære Lande af Bjork, men dog mest af den frodigste
Granskog lige ned til Elven. Gaardene ligger nedi
de frodige Skogholdt. Først har vi Gaarden Steder-,
saf Baadfto fra Rud, saa Solv an g, en fager Gaard
mellem Elven og Aasen, givet Navn as sin nuværende
Eier, Lensmand Galtung, den solrige Vang eller
Vold, saa M ælen med samme smukke Beliggenhed og tæt
ovenfor Mattismoen. Den har sit Navn af en
Mattis, som levedeiSyvaarskrigens Dage. En Mand
havde 7 Sønner, som alle var ude i Krigen. En as
dem slog sig ned i Rendsburg og kom aldrig tilbage.
De andre kom hjem, og den yngste af dem byggede
paa Mattismoen. Dernæst kommer vi til Sterte- «
bakken og Skjgng eller Skjong, som ligger i en
Lovli ved Elven· Stertebakkens Navn kommer as, at
Iden gamle Vej var tung at komme op der. Sterte er
et Verbum, som antageligt kommer af stærk og skulde
hede stærkte. Naar en trækker meget tungt, siger man:
»Nej sjaa, kor’n sterta aa dreg!«’ Navnet Skiong er
vanskeligst. Rimeligst er det, at· det betyder Sang.
’—"Vi har Gaarde, som heder Fuglesang, og da er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
