Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Nesejerne lige op til midt for Torpe, og Gol paa
Aaserne paa Nordsiden til næsten midt for selve Nes.
Fra Dokken rejser vi atter langs Elven gjennem
frodig Granskog og kommer saa 1J4 Mil længere oppe,
ovenfor Svenkerudbruen, til Gaardene Svenkerud.
Garnos var storartet ved sin dominerende, høie Be-
liggenhed. Ved Svenkerud er der storartet Natur oven-
for Gaarden, idet Fjeldet hæver sig ret op, næsten i
en Fjeldvægs Form lige op til Garnos. Kun hist og
her er der en Afsats, som er skogbevokset, ellers er der
bare stejle Fjeldvægge. Naar man staar nordensor
Garnosgaardene og ser udover den svimlende Fjeldvæg,
synes man mageligt at kunne kaste ned iTunet paa Svenke-
-rud, og Menneskene dernede synes smaa som Fluer. Sven-
kerud betyder den Rydning, som er opbrudt af Svenke·
Søndenfor Gaardene er der endel Brug med samme Be-
liggenhed, nordensor ligger Brugene Dyne, Ojen.
Fra Gulsvik til Svenkerud har Hovedvejen gaaet
paa Elvens Sydside, men her føres den over Svenke-
rudbroen over til Nordsiden og fortsætter paa den
Side helt til Gaarden Bry i Hol.
Dalen gjør ved Svenkerudbruen en Svingning
mod nord, saa den et Stykke ligger næsten ret nord
og syd. Opover Dalen gjør den en Mængde Sving-
ninger, og rejser man gjennem Hallingdal første Gang,
synes man ofte, at Dalen aldeles stænges foran sig-
saa der ikke kan være fremkommeligt længere Men
naar man kommer did, der syntes stængt, staar Fjel-
dene paa hver Side noksaa ærbødige i tilstrækkelig Af-
stand og man slipper godt igjennem. Hallingdal minder
i den Henseende om det menneskelige Levnetslob· Ofte
kan Bjerge af Afgrundslogne og Ondskabens Rænkespind
lægge sig iVejen for Mennesket, saa det ikke ojner Gjen-
nemgang paa nogen Kant. Men fortsætter mani rolig
Tillid til Gud og Retfærdighede11, passerer man frit, og
Bjergene maa staa i ærbødig Afstand uden at kunne røre
sig. Men Skridt for Skridt maa man gaa fremad til Gjen-
nemgangen. Bjergene i Dalen ogi Livet kommer ikke en
i Møde og overbeviser ham om, at der er fri Gjen-
nemgang. Klyver man derimod op paa de tilsyne-
ladende stængende Fjelde og begynder at kjobslaa med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
