- Project Runeberg -  Hallingdal og Hallingen / 1ste - 7de Hefte 1891, 1893 /
359

[MARC] Author: Anders Mehlum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

359

Om Morgenen laa imidlertid Maden urørt. Skrejen
havde vel endnu rejst for kort Vej til at have faaet
Madlyst. Den drog nedover Dalen lige tilDrammeu
og kom tilbage Trettendedagsasten til Ældrehaugen,
hvor den var rolig til nceste Jul. Folk vidste Navn
paa enkelte Personer i Juleskrejens Tog· Der var
bl. a. Tydne Ranakamb, Helge Høgsøtt, Thrond Høge-
syningen, Masne Trøst og Spending Helle·

En Julemorgen fandtes Hesten paa Gaarden Fla-
ten liggende paa Siden udmafet, træt og sved; den
kunde ikke faa rejst sig ved egen Hjælp. Det var na-
turligvis intet andet, som manglede den, end at Jule-
skrejen om Natten havde løst den ud af Stalden og
brugt den til Ridehest; Hesten havde antageligt sprun-
get gjennem mange Bygder. Og da var det intet
Under, at den var støl og stiv i Lemmerne.

Dilemma.

J gamle Dage var det fast Vedtaegt over hele
Hallingdal, at om der faldt noget under Bordet Jule-
aften — en Ske eller Kniv eller hvad det var- skulde
det ikke tages op igjen den Kveld.

J Vasfaret, en afsides Fjeldgraend, hvoraf endel
hører til Flaa og endel til Hedalen, sad der en Jule-
kveld to enslige, gamle, børnløse Ægtefolk ved Jule-
bordet. Ol og Brændevin havde de, og drak gjorde
de ogsaa. Men Kjærringen, Stakkar, taalte vel ikke
stort af det stærke, det slog i Toppen paa hende, og
bedst som Kaladset gik paa det gildeste, dormede Kjær-
ringen og faldt under Bordet.

Der var Vasfarmanden i en slem Knive. Jule-
kvelden skulde ikke nogenting, som faldt under Bordet,
tages op igjen. Manden drev om paa Gulvet og
grublede over, om han skulde tage Kjærringen op igjen
eller lade hende ligge. Men Bestemmelsen var saa klar,
at»den» ikke lod sig bortforklare as en ulcerd Mand.
Kjckrrmgen hans var noget, som var faldt under Bor-
det Julekvelden, og da vilde det være eu ulykkelig Hand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:22:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mahalling/1891-93/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free