Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
Barnelinden eller Svobet, lægge Staal i Vuggen, sige
Herrens Navn, naar Barnet nyser, naar man begyn-
der at vaske det, naar man har paa det vasket Skjorte,
kaste gloende Kul i og gjøre Kors over Vaskevandet,
før man slaar det ud, og trække Sokken paa den hojre
Fod først. Er Barnet uroligt og skriger om Natten,
skal man holde brændende Tysbast og Viervang over
det. En Haugakjerriiig skal engang i Fortrolighed
have fortalt en Kone om brændende Tysbasts beskyt-
tende Magt mod Troldtøj.
De, som gaari Giftetanker, søger at faa de usyn-
lige Magters Bistand til at opnaa sit Ønske og til at
kige ind i Fremtiden. Er den Gut eller Jente, man
elsker, kjølig mod Vedkommende, kan man faa ham
eller hende »gæln ette se«, naar man skjærer sig i
hojre Lillefinger, lader det dryppe nogle Blodsdraaber
i en Vrændevinsflaske og giver den attraaede at drikke
deraf. Der er tre Slags Faster forat faa vide, hvem
man skal have: »at sidde Julestue«, »staa i Krosvegk
naskel« (paa en Korsvej) og »Heljumesfasten«. Man
fastede Juleaften, naar man vilde staa i Krøsvegna–
skjel. Ved den Tid, Folk satte sig til Bords Julekvel-
den, tog man en Lesseklinge, gik ud og stillede sig paa
en Krøsveg, bed et Hul midt i Klingen ogsaa gjennem
dette; man fik da se sin Kjæreste. Heljumesaften fa-
stede man ogsaa, og om Kvelden skulde man lægge sig
skTSet Hus, hvor man ikke før havde sovet —saa skulde
man faa »drøyme sandt«· Men man maatte ikke snakke
« efterat have lagt fig. Man kunde ogsaa til en hvil-
kensomhelst Tid og uden at faste faa droyme sandt,
naar man fandt et «Springgras« og lagde under sit
Hovedgjerde. Springgras er et fireklovet Blad af
Hvidkslover, yderst sjeldent at finde, men forekommer
dog. Satte man et Springgras ind i et Laas, sprang
Laaset—zstraks op as sig selv. — Heljumesaften tager
man-tre kSmaastene af en Bæk, hvor man henter Vand,
har-dem,;i,ken Vaat og lægger dem under sit Hoved-
gjerde. Dit-i Morgenen finder man saa i Vaatten et
Haar af; sammes Farve som paa den tilkommende Kjæ-
resteskstk zMen det hænder, snedige Fingre saar
strikket et-:graaktk-eller rødt Haar i Vaatten — og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
