Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
’Jld udei Kveen, den Indhegning, hvori Buskapen
staar om Middagen og Natten; dette Baal kaldtes
Gjojve, og det skulde have den Virkning, at Kreatu-
rene trivedes der og sra Fjeldet tyede til Stølsvolden.
Kvelden før man flyttede as Stølen, Busarsasten,
tændte man et stort Baal udenfor Kveen. Dette Baals
Betydning kjendes ikke. —— Naar Folket flyttede ud as
Sæterbuen, flyttede Huldreti straks derind med sit Stel.
Man skulde i Buen lægge igjen en Kjæse, en Tyfse
(Vaskeklud) og nogle Brødlejver, saa Haugasolket havde
lidt Jndbo og Mad at sætte Vu med, sor saa var man
til Vens med Huldren næste Sommer, og det var
baade godt og nødvendigt. ·
Solgtes en Ko til en anden Gaard, og den i
lang Tid søgte tilbage til sit Fødested, brugte man
det Raad sorat faa den til at trives i sit nye Hjem,
at Sælgerens Kone gav den Gløyme-Salt; det var
Salt, som man havde baaret paa sig, indtil man havde
glemt det. Et andet Middel var, at man skar Koen
lidt i det ene Ore og strøede Salt i Saaret. Man
maatte aldrig nævne nogen Ko ved Navn efter asdags
Tid; gjorde man det, kom der noget vondt over den.
Hver Gang en Ko kalvede, kastede man Staal i dens
første Drik. -
Naar man bryggede, skulde man sætte en Kniv
nedad mod et Hul i Bryggerkarret eller Røsten, gjøre
et Kors i Maltet, naar man havde mæltet paa, d. e.
vædet Maltet, samt brænde en Brodsmule og kaste i
det. For man øste Drevjen paa Røsten, lagde man
et Kors as Halm ned paa Bunden og kastede et glo-
ende Kulstykke derned. Det var ikke bra at være alt-
for ræd sor Vørteren, naar man »ov« den. Der var
engang en Kone, som var saa nøje paa det, at hun
holdt en Skaal under Osen, for at den spildte Vorter
skulde dryppe i den, men hun. sik ikke en Draabe Øl
af sit Bryg. Det var en Gaade, hvor der blev as
alt det Vand, som medgik ved Brygningen. En Hemse-
døl traf engang en Havfrue, og han skulde saa vide
en Ting hos hende, — hvilken han selv ønskede-
»Hvad er stærkest til Tusterem«, spurgte han. »Har
du ikke Kalvehals, dumme Mand«’, svarede hun ; »men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
