Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-7-.·
» —331
Gunnar Thnne og Thmteborken. s-
Gunnar Thune var en rig Maiid« som ejede hele
Thune, Brejehagen og Knudsgaard Nos i Aal. Han
ejede en mærkelig Hest — det var Thuneborken. En-
gang var Gunnar Thune hos sin Kones Frænder paa
Nhhus i Torpe for at kræve Konens Arv udbetalt.
Hcm fik lidet Penge, men meget Brændevin og ravede
halv sandslos Ud paa Glæden forat kjore hjem. Da
han kom op paa Torpemoen, faldt han af Slædeii og
bort i Sneskavlen ved Vejkanten Borken saa det, fik
fvunget lidt paa sig, bed Gimnar i Trøjen, fik ham
lempet op paa Slæden og satte af ted hjem i stærkt
Trap. Paa Thune havde man lagt sig, da Borken
kom hjem med fin drukne Husbonde Man ventede
ikke Gunnar hjem den Kveld. Borken stjonte Sam-
menhængen, gik op paa Dørhelle11, stødte paa Døren,
knæggede og larmede mest den kunde og fik Gaarden-3
Folk vækket Da var Gunnar næsten stivfrosfet, og
han sandsede ikke for langt ud paa næste Dag. Havde
ikke Borken taget sig af ham om Natten, vilde han
i den stærke Kulde være frosset ihjel.
Engang var Gunnar bleven Uvenner med nogle «
Slaaskjæmper« som kaldtes Thoreskaradn, paa Van-
gen. Men Gunnar styrede sig og reiste »«hjem. Paa
Thune fortsatte han at drikke om Dagen, og da drog
Sinnet paa med Brændevinet hos ham. Han larmede
i Stuen og lovede Thoreskaradn det glatte Lag, tog
fin Kaarde« spændte Borken for Glæden og kjørte-ned-
over Strandafjorden paa Isen. Men Borken havde en
anden Mening om dette Eventyr end Gunnar. — Kom-
men ret ned for Vangen ftansede Borken. Gunnar
slog og bandte — Borken stod som naglet fast: Gun-
nar ik frem og faa fult paa den, men Borken lod
sig ike forbloffe· »Ja vræng du Øine Far —— Even-
tyret skal dog blive, som jeg vil«, tænkte Borken, bed
Gunnar iSkuldren, slængte ham paa Slæden, svingede,
saa Slæden dansede og fvejede paa Isen, og lagde saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
