Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Is have hidrørt fra et Isfjeld, der kort i Forvejen er gaaet i
Stykker; thi saa lav en Temperatur som -f- 3° kan der i Juli
Maaned kun findes i det indre af et Isfjeld. Ganske interessant
er den Forskjel, Bræ-Isen viser i sine ydre Forhold ved 0° og
ved Temperaturer under 0°. Medens den nemlig ved 0° er
glasagtig amorph, og Luftblærerne ere afrundede, saa har den
ved en Temperatur under 0° et krystallinsk Udseende, og
Lult-blærerne ere flade og mere skarpkantede, og, da Isen, som
ovenfor viist, trækker sig sammen, naar Temperaturen synker under
0°, opstaar der en saa voldsom Spænding i de luftfyldte Bum,
at selv et Tryk med en Naal er tilstrækkeligt til at sprænge et
større Stykke Is i mindre Stykker, der med et explosionsagtigt
Knald kastes langt bort. Denne Spænding viste sig ogsaa ved
mine Forsøg over Temperaturen i Isfjeldene, idet det ved større,
pludselige Temperaturforandringer næsten ikke var muligt at
bore i den, da Hullet skød sig sammen og derved dels
krummede Borestangen, dels forhindrede Boremelets Udtagelse. Ved
en saadan Lejlighed, da jeg forgjæves stod og borede, hørtes
der i Isfjeldet et stærkt Knald, hvorefter Spændingen ophørte,
og Boret kunde virke.
Om Bræernes Kalvninger og Is fjel de ne s
Dannelse. Enden af en Bræ, der er i kjendelig Bevægelse, er
altid tydeligt udpræget og er enten mere eller mindre svagt
hvælvet, se Photographien Tav. V, Fig. 2, eller lodret, og da
kalver den fra den øverste Band, se Photographien Tav. Y,
Fig. 3. Om en Bræ ender lodret og kalver, er næppe
saameget afhængigt af Underlagets Heldning som af Bevægelsens
Hurtighed, der igjen staar i Forhold til Massen. Sjeldnere
kalver en Bræ, naar den bevæger sig ned ad en jævn
Skraa-ning paa Land ; oftere sker det i Vandlinien, og endelig indtræffer
det en kortere eller længere Strækning ude i Havet eller en
Fjord, hvilket imidlertid kun er Tilfældet med de største Bræer.
Hvorledes de mindre kalve, har der aldrig hersket Tvivl om;
thi det skeer øjensynligt derved, at den øverste Band styrter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
