Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
ele sidstes Virkninger beskrevne, snart som «Chaussee-Riiller»,
snart som «Isliøvle», saa kunne begge Lignelser vistnok til en
vis Grad forsvares, kun maa man ikke sige, at Bræerne virke
alene paa den ene eller den anden Maade, og deraf slutte, at,
virke de paa den ene Maade, kunne de ikke virke paa den
anden, og omvendt; thi det er urigtigt, da Virkningen afhænger
af Forholdene L).
At Isen tidligere har dækket hele Grønlands Yderland,
findes der næsten overalt Beviser paa2), nemlig dels isskurede,
moutonnerede Klipper, dels hele Moræner eller spredt liggende,
ofte isskurede Sten, der ved at være af en anden Bjergart end
den, hvorpaa de nu ligge, vise, at de ere flyttede. Saaledes er
i Trapterrænet løse Gnejsblokke betydningsfulde Vidner om en
tidligere større Udbredelse af Isen.
Paa Kaartet har jeg ved Pile angivet de mest charakteristiske
Steder, hvor jeg har truffet isskurede Klipper, ligesom jeg-ogsaa
ved Pilenes Betning har antydet, hvorhen jeg formoder, at Isen
liar bevæget sig. At bestemme dette sidste af selve de isskurede
Klipper i Forbindelse med de løse Masser, som findes derved,
er vel ikke altid muligt med. Sikkerhed ; men i de fleste Tilfælde
ville dog Terrænforholdene afgjøre Spørgsmaalet, da næsten alle
Retninger gaa parallelt med Fjordene og Dalene, og der kan vel
næppe være Tale om, at Isen er kommet ude fra og har be-
*) At Isen under sin Bevægelse ikke altid og paa alle Punkter udøver et
stort Tryk, faar man f. Ex. en Antydning af ved at betragte «
Skurestenene» i vort Rullestensler. Disse Sten sammenlignes jo, hvad Isens
udgravende Virkning angaar, med Gravstikken, og at denne Lignelse kan
være rigtig i mange Tilfælde, tvivler jeg ikke om; men den
overensstemmende Fonn og Udseende, disse Sten have, enten de bestaa af
Kvartsit eller dcL bløde Skrivekridt, tyder dog paa, at deres Form nok
saa meget maa tilskrives en bestemt Maade, hvorpaa Isen behandler
Materialet, entl egentlig dens vældige Tryk mod Underlaget, ligesom ogsaa
paa, at Isen arbejder ens, enten den arbejder i Gnejs eller i Skrivekridt.
2) For Syd-Grønlands Vedkommende ei’ der anført Iagttagelser herover i
«Meddelelser om Grønland» I. S. 102—113; II. 33—34 og 189—194,
saavelsom ogsaa i VI. 178. Er. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
