Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Bræer, have en halv Snes Stykker betydelige Dimensioner og
afsætte en Del Kalvis, men ingen større Isfjelde. Blandt de
andre Bræer er der nogle, som ikke naa helt ned til Vandet,
men Morænerne tyde paa, at de gjøre det periodisk.
Et Par af Bræerne have særlig Interesse. Den ene er
beliggende paa det stejle Affald ud imod Vandet af et højt Fjeld,
Ivnarsuit, paa Fjordens Sydside og dækker dets hele Længde af
c. Vs Mil i et Bælte 1000 à 2000 Fod over Vandet. Fra denne
Højde styrte jævnlig store Isblokke ned i Vandet, hvorved den
nedre Del af Fjeldet er bleven glat afsleben. Det er rimeligt, at
Formen af Bræen, der faar Næring fra flere mindre, stedse
forandrer sig, og vor Fører bemærkede ogsaa, at den havde været
meget større og virksommere, da han havde været her sidst.
De nedstyrtende Blokke, som sætte Søen i Oprør, er en af
de Farer, som Grønlænderne frygte ved deres Rejser i denne
Fjord. Man maa derfor paa denne Strækning holde sig paa
den modsatte Bred eller i alt Fald midtvejs i Fjorden.
En anden mærkelig Bræ findes ved Epatak, en Mils Vej fra
Bunden af den nordlige Arm, Avangnardlek, paa Fjordens
Nordside. Højt oppe lil Fjelds (vel c. 5000 Fod) ligger en Bræ
udover en Fjeldvæg, hvorfra der, som ved den nys omtalte Bræ,
idelig løsner sig Isblokke, der styrte lodret ned indtil de
opfanges af en skraanende Fjeldside. Saa højt er dette Fald, at
Isblokkene i Anslaget mod Klippen sønderbrydes lil et fint
Pulver, der igjennem en tragtformet Fordybning fortsætter sit
Fald ned ad Fjeldsiden og ledes endelig videre ned til Fjorden
ad en ganske smal Rende — vel 2 à 3000 Fod lang — , der
maaske er en tilfældig Kløft i Fjeldet eller muligvis er frembragt
ved denne idelige Gnidning af Ispartiklerne og det dermed
følgende Ler og Grus. Denne Virksomhed er uafbrudt i Gang;
hvert Øjeblik tilkjendegiver en Issky højt oppe til Fjelds, at en
ny Forsyning er styrtet ned og sprængt til Pulver, hvorefter
man hører en ejendommelig hvislende Lvd, medens det glider
ned langs Renden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>