Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.186
bryde op noget tidligere end paatænkt og tilbringe Regnvejret i
Konebaaden. Under uafbrudt Regn naaede vi til Sarfanguak
d. 14de om Aftenen. Aftentimerne og den næste Formiddag
benyttedes til Vandringer i Udliggerstedets Omegn.
Den 15de tiltraadtes Hjemrejsen langs Amerdlokfjordens
Sydside; den indbød ikke til Landgang, thi det var aabenbart
Hede og Fjældmark, foruden smaa Kjær, der især findes paa
den store 0, som skiller Amerdlok fra Ikertok. Ved et Sted,
kaldt Tatsip-ata, skraas over for Bjerget Augpalartorsuak paa
Nordsiden, gjordes et længere Ophold for at besøge den paa
Kaartet afsatte store Sø, der gjennem en Række smaa Vandfald,
en mindre Sø og en lille Elv faar Afløb til Fjorden.
Interessant var det at se Modsætningen mellem de ydre Kyster og
den knap et Par Dagsrejser Øst derfor liggende Itivnek-Dal i
Henseende til Plantevæxten Udvikling; her ude Foraaret netop
begyndt, hist inde, ved Itivnek, fuld Sommer og flere Arter i fuld
Blomstring eller endog i Frugtsætning, som her ude knap vare
begyndte at blomstre. Her, ved Tatsip-ata, laa Sneen endnu
paa sine Steder i store Masser i Sænkningerne samt paa de mod
Nord vendende Skraaninger, og den yderste, lille Sø var paa
den største Del af sin Overflade dækket med Isstykker, der
klirrende skvulpedes og skuredes mod hinanden, den eneste
Lyd, der hørtes i den sene Aftens Stilhed; hist, ved Itivnek,
vrimlede Søerne af Smaadyr og af Alger, ingen Sneplet, intet
Isstykke var længer at finde. Saaledes fremtraadte med største
Tydelighed Betydningen for Plantevæxtens Udvikling af Havets
Nærhed, dets Taager, dets kolde Blæst, dets skydækkede
Himmel1). Tidlig oin Morgenen d. 16de Juli naaede vi tilbage til
J) Af mange andre Rejsende er den samme Iagttagelse gjort; saaledes
skriver Wormskjold, at den 26de Maj 1813 var Empetrum endnu ikke
i Blomst ved Frederikshaab, medens den var fuldt udsprungen i det
nordligere liggende Fiskernæs; Grunden hertil soger han deri, at
Frederikshaab ligger nærmere Havet og i Isblinkens Nærhed. — For
Spitz-bergens Vedkommende har Nathorst lignende Iagttagelser om
Modsætningen mellem Vegetationen inde i Fjordene og ude ved deres Munding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
