Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
til Grønland, naaede han først det, faldt det ham næppe ind, at
der skulde være nogen Vanskelighed ved at finde Østerbygden.1)
I sin Afhandling om Zeniernes Hejser har Zahrtmann
forøvrigt imødegaaet Estrup angaaende Betydningen af Zieglers
Kaart for dette Spørgsmaal, og, da jeg fuldstændig deler hans
Opfattelse, skal jeg her kun henvise dertil. 2)
I Aarene 1829—30 falder dernæst Graahs Kejse til
Østkysten, hvor han jo intet Spor fandt til Østerbygden. I sin
bekjendte Rejseberetning tiltræder han fuldstændig Eggers
Mening, og for at bøde paa det negative Resultat, hans Rejse
i denne Retning gav, gjennemgaar han vidtløftig alt, hvad der
kan tale for og imod i denne Sag, uden dog derved at
fremhæve nye Synspunkter der have særlig Vægt, med Undtagelse
af det ene, nemlig det, at han, uagtet al Umage, intet Spor
fandt til en tidligere skandinavisk Bebyggelse paa denne Kyst.
Et saadant Spor findes dog, og er mærkelig nok undgaaet
ham, uagtet Giesecke omtaler det i den ovenfor citerede
Afhandling, nemlig at der skulde findes Ruiner paa Nordsiden af
Fjorden Kangerdlugsiiatsiak eller, som Graah kaldte den,
Lindenovs Fjord. Mathiesen, der ledsagede Graah, var paa
Stedet, Narssak, men hørte mærkeligt nok intet om Ruinerne.
Først i 1881 bleve disse undersøgte af Brødre-Missionæren
Brodbeck. 3)
I «Antiqvitates Americanæ» 1837 og i «Grønl. hist.
Mindesmærker» 1845 har Rafn ganske sluttet sig til Eggers og,
uden at have læst dennes Afhandling, anbragt Østerbygdens
Navne paa Kaartet over Julianehaabs Distrikt og derved kommen
’) Hvormange have, selv i vore Dage, et klart Begreb om de store Afstande
i Grønland? Kommer man blot til Grønland, mene mange, selv
kundskabsrige Folk, man med Lethed vil kunne bringe en Hilsen baade
til Upernivik og Julianehaab, medens det aldrig kunde falde dem ind at
mene, at den, der kom til Berlin, med Lethed kunde bringe en Hilsen
til Neapel.
2) Nordisk Tidskrift for Oldkyndighed. II. S. 3 og navnlig S. 22.
3) Nacli Osten. Niesky. 1882. 8vo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
