Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hiemtouren.
Uden imidlertid at hengive os til uuyttige
Reslexioner eller til sentimentale Beklagelser over
den i hele Dagens Løb ndstaaede Tørst toge vi
imod, hvad Skjæbnen i sit Lune nu bragte os,
og en Skaal ^ den sørste og sidste ^ blev udbragt
af eu, der var født paa Mols: For det fjerne
Hjem, der med Stolthed knnde fee ned paa sine
reisende Sønner, deres Kløgt og deres Lykke.
Men det syntes nu, at Ankeret slet ikke vilde
holde op med at yde Vin. Vetturlnerne fik faa
meget, de vilde drikke; en Mand, der skulde slytte
eller passe et Par Heste, som græssede paa
Væn-get, blev indbnden til Gildet; en anden Mand,
hvis lykkelige Skjæbne sørte ham sorbi, blev
lige-ledes beværtet, og stadig sprndede Vinen ud as
Tappen ved den mindste Omdreining, saa at Flere
ikke blot suldstæudig sorkastede Taukeu om, at en
Naturlov havde været med i Spillet, meu
be-gyudte at troe, at en Nisse, maaskee endog
Bac-chns selv, sad derinde og havde sørt Vinens
Kil-der med sig, og at der kunde skee en
Oversvøm-melse; Hestene paa Vænget kunde drnkne, og saa
maatte vi betale dem. Det blev lidt ester lidt
os Alle indlysende, at det ikke gik naturlig til
med det Anker; den vestlige Himmel glødede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
