Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<ier stod i Vejen, var Familien og navnlig Jeppe
Revl, som var »saa latterlig«. Endelig sagde hun:
»Hør, Karen, saadan kan det it gaa an i
Længden. Du ved it, om Du vil eller vil it,
for Familiens Skyld. Hvad tykkes Dig nu om
mit Forslag, at vi strax gaa ned og se paa Jeppe
Revl? Saa kan Du selv skjønne.«
»Det kan da aldrig gaa an!« svarede Karen;
»a skal da it selv bringe Jens Svar paa hans
Brev!«
»Nej, det skal Du jo it; men for det Første
er Jens nu it hjemme hos Faderen, og for det
Andet sover de nu Alle til Middag, saa vi kan
gaa ind og se paa Jeppe og kanske faa ham i
Tale, uden at Kvindfolkene har deres Næse deri.«
»Ja, men hvad vil Jeppe tænke ved, at a
kommer saadan?«
»Han tænker vel it saa meget, den Mand,
og desuden skal det slet it være Dig, der kommer,
for det er mig, og Du følger med mig. Her er
lige tilrede et stort Brev, som Søren Post, det
Snøvl, har givet fejl ind til os, hvorvel det er til
Jeppe Revl, og det kan jeg jo bringe ham.
Tykkes. Du saa it om ham, saa gaar vi vor Vej
og er lige gode for det, og der er aldrig mere
Tale om den Ting, endskjønt det dog er et sandt
Ord, at Du gifter Dig it med Din Svigerfader.«
»Det var jo it saa ilde det,« sagde Karen.
Jeppe Revls Gaard regnedes med til at ligge
»i Byen« ligesom de andre Udflyttergaarde, og
den dannede i en vis Forstand Byens Grænse;
M. Goldschmidt. VII. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
