Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hvad Sindsbevægelse det end foraarsagede, saa
viste man det ikke. Eftersom man under hele
den lange Samtale ikke havde med Ord eller
Miner forraadt, at Mødet var Andet end tilfældigt,
kunde man ogsaa sige Farvel med Rolighed og
være ligesaa gode Venner som før.
Jakob Graa og hans Sønner nærmede sig
Dansepladsen, og her kom efter en Stunds
Forløb Karen til dem med Christen Reus.
Hun sagde til sin Fader: »Det er Christen
Reus«, og hermed syntes Christen at være
tilstrækkelig forestillet som Brudgom. Han blev vel
modtaget af Faderen og Brødrene; kun sagde
Jakob Graa: »A tyktes, Du saa anderledes ud for
lidt siden.« Dette var den eneste Hentydning til,
at man misbilligede eller undrede sig. Naar det
blot ikke gjælder Ejendom, har Personligheden en
stor Frihed. Karen havde ingen Fordring paa
Gaarden, og Gaarden stillede ingen Fordring til
hende. Hun var Pige for at tjene sit Brød ved
at tage ud til Andre og havde desaarsag ligesaa
megen Räadighed over sig selv som nogen anden
Pige paa Gaarden. Vel var der faderlig
Myndighed; men den viste sig ikke uden paa stærk
Anledning, og det var vistnok meget mindre af
Træghed end af Agtelse for den selvstændige
Personlighed eller af den Frygt, som Bonden har
for at gaa et Hanefjed ud over sin bestemte Ret.
Udpaa Aftenen kjørte Christen hjemad med
dem og sad hos Karen. Ved Skræ steg Marie
af for at gaa østpaa, hjem, og efter en lille Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
