Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilegnelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er i denne ydmyge og taknemmelige aand jeg
begynder denne beretning om ekspeditionens færd, fra det
øieblik den af Dem blev sat i gang, indtil den dag, da det
indiske ocean, rent og blaat som himmelen, viste sig for vore
øine, og vi medrette kunde udbryde:
»Nu er det fuldført.«
Det, som publikum havde brug for, det har jeg
skrevet. Men der er mange ting, som den vantro store
hob ikke behøvede at vide. Jeg skriver for Dem og Deres
venner og for dem, der ønsker mere lys over det mørkeste
Afrika, og for dem, der kan føle interesse for, hvad der
angaar menneskeheden.
Min regel har været og skal forhaabentlig fremdeles blive
den, at gjøre alt til det bedste, tænke den rette tanke og tale
det rette ord, saa godt som en ædel bevæggrund vil tillade
det. Naar en opgave er mig betroet, og min samvittighed
billiger den som ædel og rigtig, og naar jeg lover at anvende
al min bedste kraft paa dens fuldbyrdelse saavel efter
bogstaven som efter aanden, da bærer jeg med mig en lov, som jeg
er tvungen til at adlyde. Hvis de, som er knyttede til mig,
ved sine handlinger og sin adfærd beviser, at denne lov ogsaa
gjælder for dem, da erkjender jeg dem for mine brødre. Derfor er
det med en usigelig fryd jeg anerkjender mine venner, Stairs,
Jephson, Nelson og Parke’s uskatterlige tjenester, fire mænd,
hvis offervillighed for sine forskjellige pligter var saa
fuldkommen, som menneskenaturen er istand til. Ens gravskrift
kan jo først blive retfærdig skrevet, naar han ligger i sin
grav; derfor var det, jeg under reisen sjelden indlod mig paa at
sige disse mænd, hvilken pris jeg satte paa Stairs’s villige og
ufortøvede lydighed, paa det alvor for verket, som udmerkede
Jephson, paa Nelsons kjække, soldatermæssige egenskaber og
paa vor doktors uegennyttige, ømme hengivenhed ligeoverfor sine
lidende syge; men nu, da de lange vandringer er tilende, og de
har holdt ud og arbeidet uden knurren under dette lange tidsrum,
føler jeg, at mine ord er altfor fattige til fuldt ud at udtrykke
den forbindtlighed, jeg fremdeles skylder enhver af dem.
Angaaende dem, der faldt, eller som maatte vende hjem
som følge af sygdom eller ulykkestilfælde, indrømmer jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
