Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 T DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Dec. 2.
Inde-sura
forbi, bragte de os et knippe grønt græs, som hilsedes med
andægtig henrykkelse; saaledes maa Noah og hans familie
have hilset hin velsignede due med oljegrenen. Deberettede
dog, at den vei, de havde fulgt, førte til en myr, og da myre
er en skræk for en belæsset karavane, lagde vi om efter
middagen vor marsch i retning mod s. s. 0., hvilket i løbet
af l’/2 time bragte os til Inde-sura, en anden landsby, eller
rettere sagt, et distrikt, der bestod af flere smaa samlinger
af koniske hytter, tækkede med græs. Her gjorde vi holdt.
I den hensigt at reparere et tag steg en mand op paa
toppen af et hus og saa sig trægt omkring; pludselig saa
man ham løfte haanden over øinene og stirre ivrig frem.
Da udstødte han et skrig saa høit, at hele landsbyen kunde
høre det: «Jeg ser græslandet. Ja, vi er lige ved detl»
«Ja saa,» svarede en haanlig, «ser du ikke ogsaa søen,
dampskibet og paschaen, som vi søger?»
De fleste af os kom dog paa benene ved denne nyhed,
og med vildkattes behændighed klatrede tre mænd op paa
tagene, andre i trætoppene, medens en dristig ung karl
kløv op i et træ, der vilde have været en svær opgave
for en abe, og der reiste sig et kor af udraab: «Ja,
virkelig, det er Guds sandhed, det aabne land er tæt ved os,
og vi vidste det ikke! Og det bare i et pileskuds afstand!
Ja, naar vi det, saa farvel mørke, farvel blindhed!»
Idet en mand gik for at hente vand fra elven tæt ved,
traadte en gammel kjærring ud af buskene, og manden slåp
sin vandbøtte og greb hende. Da hun var kraftig og stridig,
som de fleste af hendes kjøn, lige før de begynder at gaa i
barndommen, forsvarede hun sin frihed paa det kraftigste.
En grevinde af Salisbury kunde ikke have vist større
ftestemthed, men manden var sterkere og sluere og halede
hende ind i leiren. Ved hjælp af smil og godsnakken og ved
underdanigst at stoppe en lang pibe for hende fik vi vide,
at vi var i Inde-sura, at folket hed wanya-sura, og at beboerne
slukkede sin tørst i Ituris vande. «Ituris?» — «Ja, Ituri,
floden her tæt ved;» — at der mange dage østenfor var en
stor, bred flod, saameget bredere end Ituri, med kanoer saa
store som huse (altsaa ti fod), og som kunde bære hele seks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
