Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
DE INDFØDTE SLAAES TILBAGE.
1887
Dec. 17
Gravira.
hyppig udsætter sig for den. De fleste skulde have tænkt,
at de tab, de havde lidt ved sine forsøg den 10de, Ilte,
12te og 13de, maatte have afskrækket dem fra at udfordre
fremmede, som havde vist en saadan evne til at forsvare sig.
En tid havde vi næsten været overbeviste om, at ilden vilde
lære dem forsigtighed; vi havde ogsaa tænkt, at naar vi
bare marscherede rolig fremad uden at bryde os om deres
kampraab og manøvrer, og kim skred til handling, naar de
styrtede frem til angreb, skulde dette være nok til at lære
dem at indse, efter hvilke principer vi optraadte. Men
nu havde vi allerede baaret over med dem paa femte dag.
Vi holdt paa at miste folk, og vi havde daarlig raad til at
undvære en eneste, thi et storartet arbeide laa endnu ufuld
ført. Vi maatte endnu to gange trænge igjennem skoven,
vi maatte vinde frem til Ipoto for at bære vor baad til
Nyanza, undersøge søens kyster saa langt som til Wadelai —
ja seiv til Dufflé, hvis det var nødvendigt — for at faa
etterretning om Emin, gaa tilbage igjen for at hjælpe major
Barttelot og bagkolonnen, som ved denne tid utvilsomt æng
stelig længtede efter hjælp, trætte som de maatte være af
deres overvældende opgave, — og atter marschere gjennem
disse græslandets stammer, for hver éneste gang at udsættes
for skjæbnesvangre tab ved deres mageløse dumdristighed og
mod. Jeg besluttede derfor, at vi næste dag skulde forsøge,
hvad virkning en mere aktiv fremgangsmaade vilde gjøre
paa dem; thi det kunde være, at de efter en eneste streng
og skarp lektion og tabet af sit kvæg vilde komme til efter
tanke om, hvorvidt krig var fordelagtigere end fred.
Følgelig opfordrede jeg næste morgen før daggry fri
villige til at melde sig. Otteti mand besvarede min opfor
dring med freidighed. Instruktionerne var faa:
«I ser, gutter, disse indfødte er uafbrudt slagfærdige;
de har skarpe øine og lange ben. I arbeidet idag kan vi
hvide mænd ingen nytte’ gjøre. Vi er alle saarbenede og
trætte, og vi kan ikke løbe langt i dette land, derfor skal I
gaa under eders egne høvdinger. Gaa og gjør jagt paa disse
karle, som igaar dræbte vore syge. Gaa lige løs paa deres
landsbyer og tagmed eder hver ko, hvert faar, hver gjed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
