Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
alles aarer. Hvorledes gaar det da med saadanne samfund? I de
fleste af dem synes egteskab mellem slegtninge ikke at øve
nogen-somhelst skadelig indflydelse. Det fremgaar af forholdene med de smaa
samfund paa øerne Pitcairn og Norfolk (befolket af oprørerne fra
Bounty for hundrede aar siden) med hinduerne paa høiene ved
Te-nyger paa Java og med efterkommerne efter slavehandleren Da Souza,
hvis 400 grædende enker og 100 børn 1849 blev forviste til en landsby i
Dahomey for at leve der og, hvad der var mere, for at trives, formere sig
rigeligt, tiltrods for de mest udbredte og indviklede blodskamsforbindelser,
og det uden at der i 1863 havde vist sig et eneste tilfælde af døvstumhed
eller nogen af de andre onder, som i regelen sættes i forbindelse med
den slags égteskaber. Man finder heller ikke spor til disse onder blandt
indbyggerne i Eten i Peru, eller blandt beboerne af Santa-Rosa
sammesteds, tiltrods for, at de aldrig gifter sig udenfor sit eget lille samfunds
snævre grænser. Ligedan med fiskerne i Brighton, Staithes og Boulmer,
med beboerne af Portland, Batz, Saint Kilda, indbyggerne i Gaust i
Pyrenæerne, og i Andorra og med flere andre isolerede smaasamfund.
De formerer sig alle rigeligt og deres afkom synes ikke at lide af nogen
mangler, som kan tilskrives forbindelserne mellem’ slegtninge. Det er
den almindelige slutning, som maa drages af forholdene i saadanne
samfund, hvor egteskab mellem nære slegtninge nødvendigvis maa være
hyppige.
Lad os nu se paa resultatet af undersøgelserne over bestemte
tilfælde af forbindelser mellem slegtninge. Mellem 3 og 4 procent af
egteskaberne i de høiere klasser i England indgaaes mellem
søskendebørn, hvorledes er det nu med afkommet af disse egteskaber, og er de
forholdsvis mindre frugtbare end andre?
De af Huth opstillede tabeller, som er baserede paa undersøgelser
af et stort antal (186) sikre tilfælde, viser følgende: børn
Egteskaber mellem onkel og niece eller tante og nevø (27 tilfælde) 3.23
— — søskendebørn, der atter nedstammede fra
søskendebørn (15 tilfælde)..................4.06
— — søskendebørn (186).........................4.02
— — søskendebørn i 2det led (39 tilfælde) . . . 4.18
Man kan følgelig ikke paastaa, at slegtskab mellem egtefolkene
formindsker frugtbarheden. Andre tællinger har givet som resultat (48
tilfælde) 5 eller 5.4 børn, og det synes endog, siger Huth, som om
den slags egteskaber, saa langt fra at være mere sterile end andre,
heller er frugtbarere, hvad der tildels har sin forklaring i, at disse
forbindelser som regel indgaaes i en mindre fremskreden alder, hvad der
har store moralske og fysiske fordele.
Kan slegtskab mellem egtefolkene frembringe kropf eller kretinisme?
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
