Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
grav, som paa forhaand er gjort istand, og hvis øvre kanter er belagte
med heldende, 25 cm. brede zinkplader, ad hvilke græshopperne glider ned
i graven, og som samtidig forhindrer dem fra at krybe op over randen igjen.
Nu giver man sig til at nedtræde og knuse insektdyngen med al
magt, indtil græshopperne er forvandlede til en rødlig, afskyeligt
stinkende suppe, som man, for at luften ikke skal forpestes, overdækker
med den af grøften opgravede jord, der maaske heller maatte ombyttes
med brændt kalk. Ved en saadan velordnet fremgangsmaade har man
havt det held at kunne ødelægge hele sværme.
Man har forgjæves søgt at drage nytte af græshopperne; de afgiver
imidlertid efter kemiske analyser en ringe gjødning, og heller ikke egner
de sig til agn (til sardinfisket). Det eneste er, at man billigt kan
uddrage myresyre af dem. I Ætiopien og andetsteds skal de spises, ogsaa
nedlagt i olje; men det er en ussel føde; det eneste fornuftige maal
maa derfor være deres fuldstændige ødelæggelse.
Da engelskmændene har været saa heldige at gjennemføre denne
paa Kypern, maa den ogsaa ved franskmænd lade sig udføre i Algier.
Vel er forholdene her vanskeligere og sværmenes ruge- og udgangssteder
langt mere udstrakte og tilfældige end paa hin ø; men ligesom den
anrettede skade er større, maa anstrengelsen staa i forhold dertil, og
ial-fald maa der begyndes enkelte steder. Thi kolonisternes og de indfødtes
tab er saa store, at de paatrængende kræver autoriteternes virksomme
indgriben. Efter H. de Parville ved F. U.
Mindre meddelelser.
Dr. philos. Jakob G. Otto. Den lille kreds af unge
videnskabs-mænd, som vort land eier, har i aar lidt flere følelige tab. Blandt de
bortgangne af disse unge maa vi først nævne universitetsstipendiat Dr.
philos Jak. G. Otto. Han er født i Sem i Jarlsberg d. 24 aug. 1859
af forældre kommandør i marinen S. G. Otto og Andrea født Buli.
Efterat han havde taget afgangseksamen med udmerkelse ved den
tekniske skole i Trondhjem blev han i 1880 student og ansattes samme
aars høst som amanuensis ved det fysiologiske institut i Kristiania.
Under personlig ledelse af vor anseede fysiolog prof. dr.
Worm-Miiller fik han anledning til at udvikle sine betydelige videnskabelige
anlæg, hvilke snart affødte en række dygtige arbeider i
fysiologiskkemisk retning. Flere gange fik han offentligt stipendium for at
opholde sig i udlandet, snart i flere semestre, snart i sine ferier, hvorved
han under udlandets fremragende videnskabsmænd (prof. Hiifner i
Tiibingen, prof. Hoppe-Seyler i Strassburg, Voit i Mtlnchen,
Brown-Sequard, Marey, Ranvier i Paris) end mere kunde udvikle sig i
sin videnskab. I 1882 udkom hans første afhandling: Om druesuk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
