Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
af disse søiler (se fig. 2) er atter sammensat af adskilte tynde blade,
der ligger paa hinanden som bladene i en bog eller som pladerne i en
voltasøile. Som bekjendt er voltasøilen opbygget af ligestore skiver af
kobber, zink og fugtigt klæde, lagte paa hinanden saaledes, at en
klædesskive altid kommer imellem hvert par metalplader. Kobber og zink
er der ikke i fiskenes elektriske organer, de blade, af hvilke disse er
opbyggede, indeholder imidlertid lag af forskjellig beskaffenhed, oventil
et fastere lag (l fig. 3), derunder et blødere, forholdsvis tykt lag (i), og
nederst et tyndere nervelag (v). Blade af denne bygning, adskilte ved
mellemrum af gelatinøs masse, ligger nu paa hinanden i stort antal i
hvert prisme, som derfor faar en bygning, svarende til voltasøilens.
Om der er mere end denne tilfældige overensstemmelse mellem det
fysiske apparat og dyrets elektricitetsproducerende organ, er vel forøvrigt
mere end tvilsomt.
I hvert af disse blade udbreder der sig et rigt grenet nervenet,
som ved mellemliggende nervetraade staar i forbindelse med dyrets
rygmarv. De elektriske organer er overordentlig nerverige, og nervesystemet
spiller ogsaa i virkeligheden en overordentlig vigtig — men endnu høist
utilstrækkelig kjendt — rolle med hensyn til elektricitetsproduktionen.
Langs hver side af den elektriske aal ligger der et paa denne
maade opbygget organ (se fig. 2). Tilsammen udgjør begge disse
næsten to trediedele af legemets masse, og vegten af dem er omtrent
V7 del af legemsvegten. Elektricitetsfordelingen er i begge den samme,
idet den forreste ende indeholder én slags elektricitet, den bagre ende
den modsatte.
Forat et elektrisk stød skal frembringes, maa disse modsatte
elektricitetssorter forene sig med hinanden gjennem det legeme, som skal
træffes af stødet. Denne fysikalske lov synes i virkeligheden fisken at
kjende: naar den vil benytte elektriciteten mod en anden fisk, passer
den derfor altid paa at slynge sig i bugt rundt denne og lader derpaa
det elektriske stød) gaa gjennem vandet fra det ene endepunkt af legemet
til det andet, saa det samtidig maa passere gjennem den fisk, det er
rettet mod.
At den elektriske aal virkelig formaar at beherske udladningerne
af elektricitet, at det kommer an paa dens egen vilje, om udladning
skal finde sted eller ikke, fremgaar tydeligt nok af forsøg med en
elektrisk aal, som for kort tid siden holdtes i Parisermuseets akvarium.
Denne aal kjendte meget godt vogteren og lod sig derfor tage af denne
uden at benytte sig af sit elektriske vaaben. Forsøgte derimod nogen
fremmed haand at røre ved den, saa lod den straks en udladning finde
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
