Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
sted forat fordrive forstyrreren. Dyret havde følgelig fuldkomment
herredømme over den elektricitet, det indeholdt, og hvad der næsten er
lige merkeligt: fisken havde saapas hukommelse og saapas forstand,
kunde vi gjerne sige, at den formaaede at kjende den person, som den
ikke vilde skade, fra de andre, som den mente at maatte stille sig
fiendtlig ligeoverfor.
Forat merke det elektriske stød, er det ikke nødvendigt at røre
ved selve fisken; det er nok at stikke haanden ned i vandet, hvori
den befinder sig. Saasnart dyret da lader en udladning finde sted,
føler man stødet endog udenfor den del af armen, som er under vand.
Dette kan heller ikke overraske, naar man hører, at det elektriske stød,
aalene kan give, i styrke svarer til de stød, man kan faa af 15
leydener-flasker med 24000 kvadratcentimeters belæg. Men saa er ogsaa fiskenes
størrelse ganske betydelig, idet de større eksemplarer kan være indtil
2 m. lange.
Den elektriske aal er forøvrigt et brydsomt og ondskabsfuldt dyr.
Slipper man den ned i et bassin, hvor der er andre dyr tilstede, saa
er det første, den gjør, at frembringe nogle voldsomme udladninger, saa
alle de andre fiske meget snart ligger med bugen i veiret. Denne vilde
ødelæggelseslyst, som synes at være en fællesegenskab ved alle dyr,
som har magt til at øve den, skal imidlertid kunne være til skade for
dyrene selv. Efter hvad Hum boldt ved at berette, saa benytter de
sydamerikanske indianere sig af dette deres heftige sindelag, naar de
vil fange fiskene. De leder da mulæsler eller heste ud i sumpene, hvor
de ved, at aalene opholder sig. Straks begynder dyrene at udlade
sig paa det voldsomste, og efter kort tids forløb bliver de ulykkelige
firføddede saa ødelagte af de stadige elektriske stød, at de kreperer
eller ialfald i halvdød tilstand maa slæbes iland. Men det er ikke blot
hestene, som er udmattede: ved de stadige udladninger udtømmes
aalene selv; de bruger op sin elektricitet og bliver tilslut ganske
uskadelige, saa de indfødte uden fare kan vade ud i vandet og fange de
store fiske. Saaledes fortæller Hum boldt. Det synes imidlertid, som
om den store reisendes beretning ikke er fuldt paalidelig. En anden
tysk forsker, Sachs, beskriver nemlig fangsten paa en ganske forskjellig
maade, og hvis Humboldts fortælling i sin tid var rigtig, saa har
ialfald tiderne forandret sig ogsaa i denne henseende. Efter hvad
Sachs fortæller, afstænger man med to net det sted, hvor aalene
findes; disse steder er lette at opdage, da fiskene gjerne samler sig i
flokke, og da de kommer op til overfladen forat se, hvad der er
paa-færde, hvis man gaar langs bredden og kaster smaasten ud i vandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
