Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i
forebyggelsesmiddel mod sygdomme, der bevirkes af bakterier. Det er
sikkert nok, at kobbersalte og sølvsalte hindrer bakteriernes udvikling.
Netop den omstændighed, at det virker skadeligt paa bakterier, skulde
imidlertid tyde paa, at det heller ikke i den dyriske organisme var
ganske uskadeligt. Men maaske er bakterierne mere ømtaalige for giften
end det dyriske legeme.
En gletscherbakterie. Kemiker Schmelck har i sneen fra
Jostedalsbræen (1800—2000 m. over havet) og i bræelve, stammende
fra denne og andre norske bræer, fundet en bakterie, som udmerker sig
ved, at den danner et grønt, skimrende farvestof. Han mener, at
bakterien muligens er identisk med en tidligere kjendt, i raadnende stoffer
og urent vand forekommende art, og at den maaske er aarsag til den
grønne farve, som er saa karakteristisk for gletschervandet.
Middel mod sneblindhed. En englænder La Touche skriver:
For nogen tid siden stod der i Nature et brev, der beskrev en methode
for at beskytte sig mod sneblindhed, naar man passerede fonner, nemlig
at sværte næsen og kinderne under øinene Jeg forsøgte det forleden
dag, da jeg passerede fonnerne og bræerne fra Zanskar (Himalaya), og
fandt det meget hensigtssvarende. Min »shikari« og nogle andre af de
indfødte morede sig meget, da jeg tog et stykke kul og sværtede mit
fjæs; men de forsøgte det ogsaa og fandt, at det hjalp udmerket. Jeg
ved ikke, hvorledes virkningen frembringes, men det var aldeles, som
naar man forlader sneen og kommer ind paa stengrund fri for sne.
Sværten synes at stoppe de reflekterede straaler paa en eller anden
maade. De indfødte udtrykte sin fornemmelse ved at sige, at det
af-kjølede deres ansigt. Jeg fandt det, naar jeg var sværtet, let gjørligt
at spadsere mange mil over sneen uden briller, der altid er ubekvemme,
særlig paa ujevn grund; naar jeg ikke var sværtet, maatte jeg tage dem
paa. Solen har i disse høider meget større virkning end i England, naar
jorden er bedækket med sne. Nature.
Artesiske brøndboringer. Paris besidder nu 3 artesiske brønde,
den ved Grenelle, den ældste, den ved Passy og den dybeste og senest
borede paa Hebert-torvet.
For ikke muligvis at formindske udbyttet af de 2 ældste brønde
havde man lagt den plan at gaa til en dybde af 900 m. lige til
Juralagene, omtrent 200 m. under kridtlagets grønsand. Men de uheld, der
indtraf under arbeidet, gav anledning til en ændring af den oprindelige
plan, saa man stansede ved vandlaget, der findes 719 m. under
jordoverfladen. De jordlag, man ved boringen traf paa, var først 8 m.
mergel, saa 12 m. kalk, under det grønsand, noget ler, og nederst hvid
mergel i lag af ulige tykkelse. Her traf man i en dybde af 33 m. 40 ctm.
temmelig rigeligt vand, men ikke skikket til drikkevand, hvorfor et
metalrør maatte anbringes for at lukke for dette.
Den hvide mergel havde til underlag et mægtigt sandlag, derpaa
ler, hvor der atter viste sig rigeligt vand. Det er fra dette vandlag,
de industrielle anlæg nord for Paris henter sit forbrug ved
brøndboringer. For at afskjære disse vande maatte brønden i en dybde af 140 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
